Bøger / faglitteratur

Slaget om Stalingrad


Beskrivelse


Kom helt tæt på det blodige slag om Stalingrad, hvor Sovjetunionen med store tab kæmper sejrrigt mod Nazi-Tyskland. Guf til dig, som læser om 2. verdenskrig.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. sep. 2021

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 24. sep. 2021

Kom helt tæt på det blodige slag om Stalingrad, hvor Sovjetunionen med store tab kæmper sejrrigt mod Nazi-Tyskland. Guf til dig, som læser om 2. verdenskrig.

"Slaget var så udmarvende og grusomt, at selv 2. verdenskrigs mest hårdføre generaler ikke kunne undgår at blive berørt af de massive tab, som kun to mænd trak på skuldrene af: Adolf Hitler og Josef Stalin". Sådan står der indledende i dette historiske oversigtsværk, som følger slagets gang. Fra da de russiske soldater i desperation kæmper mod de i starten sejrssikre nazister, til krigslykken vender, og de tyske soldater møder døden og nederlaget ved Volgafloden langt fra hjemlandet. Der er overskrifter som "Stormløb mod Stalingrad", "Ikke ét skridt tilbage", "Døden lurer i skyerne", "Rottekrig i ruinerne", "De civile var fanget i helvede", "Russernes fælde klapper", "Krigsfangerne led i årevis" og "Dommedag venter i Stalingrad". Kun 5000 af 95000 tyske krigsfanger vendte hjem fra russisk fangenskab, og et foto vidner om et totalt sønderbombet Stalingrad. En del af forlagsserien "Europa i flammer", fx også De arktiske konvojer.

Flot historisk oversigtsværk, hvor mange datidige fotos og ikke mindst mange øjenvidneskildringer skaber en pirrende autentisk stemning fra det blodige historiske slag.

En mere omfattende bog om emnet er Stalingrad.