Bøger / skønlitteratur / krimi

Slagside


Beskrivelse


Da politikommissær Alexander Blix' kollega Sofia Kovic brutalt bliver henrettet, må Alexander og journalisten Emma Ramm finde frem til sandheden om drabet. Hvad var det Kovic havde opdaget, og hvordan er Blix' datter Iselin indblandet. Hæsblæsende og spændende roman for alle krimilæsere.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. jan. 2021

af

af

Sanna Stagaard Gade

d. 14. jan. 2021

Da politikommissær Alexander Blix' kollega Sofia Kovic brutalt bliver henrettet, må Alexander og journalisten Emma Ramm finde frem til sandheden om drabet. Hvad var det Kovic havde opdaget, og hvordan er Blix' datter Iselin indblandet. Hæsblæsende og spændende roman for alle krimilæsere.

Alexander Blix er ude for at holde foredrag og ignorer for en gangs skyld sin kimende mobil. Efter foredraget får han besked om, at hans makker Sofia Kovic er blevet myrdet i sit eget hjem, og at hans datter Iselin, der boede hos Kovic, er på flugt fra morderen. To dage efter sidder Blix og Ramm til afhøring hos politiet. Blix har skudt og dræbt en mistænkt, og Iselin kæmper for sit liv på hospitalet. Gennem afhøringerne bliver handlingerne op til skuddet oprullet. Men der er noget, der ikke stemmer. Blix og Ramm går i gang med at undersøge, hvilke sager Kovic arbejdede på og den uhyggelig sammenhæng, hun var kommet tættere på. Det er tredje bind i serien om Blix og Ramm, men den kan læses selvstændigt.

Det er en hæsblæsende og underholdende krimi med gang i den fra første side. De korte kapitler er med til at øge tempoet, og man stryger lige igennem siderne. Plottet er spændende, men dog noget forudsigeligt. Bogen ender med noget af en cliffhanger, så der er lagt op til en fortsættelse.

God, solid nordisk krimi på niveau med fx Torkild Damhaug, Lars Kjædegaard og Geir Tangen, eksempelvis Død mands tango.


Jyllands-posten

d. 4. apr. 2021

af

af

Lars Ole Sauerberg

d. 4. apr. 2021