Bøger / faglitteratur til børn

Slangeløb og andre bevægelses- og sproglege


Beskrivelse


Bogen rummer et udvalg af lege, hvor børn skal bruge kroppen eller sproget - eller begge dele. Legene kan leges af børn fra omkring fem år, og antallet af deltagere kan være fra to til en gruppe på flere børn.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. apr. 2005

af

af

Bodil Pedersen (skole)

d. 8. apr. 2005

Titlen lyder umiddelbart spændende og inspirerende. Den skaber en vis forventning til indholdet. Hvis man som læser - det være sig forælder, lærer eller pædagog - ønsker at genopfriske forskellige lege, er bogen udmærket og opfylder sit formål. Hvis man derimod i højere grad fokuserer på titlen og forestiller sig mere velovervejede bevægelses- og sproglege med tilhørende sprogstimulering, må man søge andre materialer. Et kortfattet forord angiver, hvor vigtigt det er, at børn bruger både krop og sprog i leg. Bogen er tænkt anvendt til spontan leg eller aktive pauser i dagens løb. Legene har den fordel, at de stort set ikke kræver rekvisitter. Der findes en kort beskrivelse af og instruktion til ca. 20 temmelig kendte og traditionelle lege som fx Stopdans, Skibet er ladet med, Frugtsalat, Byen sover og Fidos kødben. Hver leg er illustreret med muntre, farvestrålende, naive tegninger af glade børn. Til fornøjelse og underholdning i børnehave og indskolingen. Legene kan anvendes til børn fra 5 år både privat og i institution.