Bøger / skønlitteratur / roman

Slangens ring


Beskrivelse


Arkæologen Evelyn Bishop bliver i Libanon opsøgt af en iraker, der vil sælge stjålne genstande, bl.a. en bog, der kan rumme vigtige medicinske hemmeligheder.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. maj 2008

af

af

Michael Olsen

d. 22. maj 2008

Slangens ring lægger sig i slipstrømmen på de mange andre bøger, der er kommet for nylig indeholdende loger, agenter og oplysninger, der bliver hemmeligholdt, fordi verden endnu ikke parat til sandheden. Så kan man i forvejen lide Raymond Khourys første bog Den sidste tempelridder eller eksempelvis Dan Browns bøger, så vil man sikkert også kunne lide denne.

Libanon 2006. Arkæologen Evelyn Bishop bliver opsøgt af en iraker, der tidligere har assisteret hende ved en udgravning. Han viser hende nogle fotos af stjålne irakiske kunstgenstande, som han vil sælge til hende. Blandt genstandene er en bog med et symbol formet som en slange, der æder sin egen hale. Evelyn vil meget gerne have fat på bogen, da hun aldrig kom særlig langt med efterforskningen af udgravningen i Irak, hvor slangesymbolet optrådte, og hun mener, at bogen kan være et nyt spor. Inden hun når at få fat på bogen bliver hun kidnappet af en sadistisk læge. Evelyns datter, Mia, allierer sig med CIA-agenten Jim Corben i et farligt kapløb om at få befriet Evelyn og stoppet lægen, inden han finder frem til bogen og dermed får adgang til hemmeligheden om det livsforlængende medikament, den måske skjuler.

Andre bøger, der handler om samme emne er fx Cravens Projekt Evigt liv og Sterlings Hellig ild, der handler om et samfund, hvor de rige har adgang til livsforlængende behandlinger.

Slangens ring er en udmærket spændingsroman, der ikke hæver sig særligt over gennemsnittet. Forsiden og forfatternavnet skal dog nok få den lånt ud.