Bøger / faglitteratur til børn

Slanger


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. aug. 2010

af

af

Poul Wibbert Esberg

d. 20. aug. 2010

Bogen og serien, som omfatter ni titler, henvender sig til børn på 11-12 år. Bogen om slanger giver først og fremmest en generel beskrivelse af dyregruppen, så den egner sig bedst som en introduktion, til små emneopgaver eller bare som bladrebog.

Efter en kort beskrivelse af slanger som gruppe fokuseres der på de specielle funktioner og evner, slanger kan have, såsom gift, ham- og hamskifte, yngel og yngelpleje eller dvale. Desuden stilles mere skarpt på kvælerslanger og hvordan de kvæler deres bytte, klapperslanger og havslanger. Til sidst er der et kapitel om menneskers forhold til de forkætrede dyr. Teksten er letlæst og informativ, suppleres med tekstbokse, gode og relevante fotos og tegninger samt et par sider af mere rekordbogagtig karakter. Medialisten er - se nedenfor - forbavsende kort.

For målgruppen udkommer jævnligt bøger om krybdyr og eksotiske kæledyr generelt, som har afsnit om slanger. Det er ikke ofte, der kommer bøger kun om slanger. I 2008 udkom Slanger, som mere fokuserer på slanger som hus- og terrariedyr, og ellers skal man 5-10 år tilbage i tiden.

En udmærket bog, som ikke tilføjer nyt, men som er et godt bud på en tidssvarende bog om emnet.



Informationer og udgaver