Lær at spise så du får mest mæthed og størst slankeværdi ud af måltidet. Hvis du ønsker valgfrihed og ikke vil følge en fast spiseplan, er denne metode måske noget for dig.
For at tabe sig i vægt skal man spise færre kalorier end man forbrænder. Bogens metode handler om at indtage færre kalorier, med fokus på hvordan kosten påvirker appetit, mæthedsfornemmelse, blodsukker, hormoner mm. 2/3 af bogen udgøres af tabeller, der viser alle tænkelige fødevarers slankeværdi, bl.a. udregnet på baggrund af førnævnte faktorer. Den ide, at visse fødevarer er mere kaloriefattige end andre, fordi de fylder mere og i længere tid i maven, er ikke forfatterens egen, men han har brugt denne type kostvejledning i sin klinik med gode resultater i mange år.
Forsiden viser en tallerkenmodel for den kostsammensætning, bogen anbefaler. Derudover er der ingen illustrationer ud over enkelte vignetter. Det gør bogen temmelig tør at gå til, men også saglig, og den videnskabelige underbygning fremgår af referenceafsnittet. Metoden er ikke indviklet, når man nærlæser teksten, men bogen fremstår kedelig i sammenligning med de mange slankebøger, der er gennemillustreret med farvefotos.
Bogen er i tråd med forfatterens Sikker slankDen lette GI kostplan. Metoden minder om den, man ser i bøger om det glykæmiske indeks, fx Den lette GI kostplanBogen er i tråd med forfatterens Sikker slank. Metoden minder om den, man ser i bøger om det glykæmiske indeks, fx .