Afslapning er temaet for denne håndarbejdsbog. At give sig selv lov til at slappe af med et let håndarbejde kan være ren meditation. Og hvorfor ikke kombinere det med at fremstille smukke ting, der kan anvendes til yderligere afslapning. Det drejer sig om duftposer, tøfler, kimono, puffer, pøller, plaider o.m.a. - både sy- og strikkeopskrifter. I bestræbelserne på at være gode mødre, kærester, kolleger, døtre m.v. glemmer mange kvinder at forkæle sig selv. Det er netop dette, bogen her inviterer til. Om den vil blive efterspurgt i bibliotekerne, ved jeg faktisk ikke. Opskrifterne er lette, billederne lyserøde og lilla. Forfatteren kendes fra Trendy tasker, 2001, og Strik & sy til den lille ny, 2002. Hun er håndarbejdsredaktør på et stort dansk ugeblad, hvor bogen nok skal blive omtalt. Jo, nogen efterspørgsel vil der sikkert være på denne tidstypiske håndarbejdsbog.