Bøger / skønlitteratur / roman

Slave af friheden


Beskrivelse


Afrikanske Kaweka kommer til Cuba som slavegjort i 1800-tallet og oplever meget ondt. Mange år senere udsættes en ung kvinde i Madrid for megen uretfærdighed, som måske har med hendes mors cubanske ophav at gøre. Er der en sammenhæng? For læsere af storslåede historiske romaner.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. juni 2024

af

af

Lone Krøgh

d. 7. juni 2024

Afrikanske Kaweka kommer til Cuba som slavegjort i 1800-tallet og oplever meget ondt. Mange år senere udsættes en ung kvinde i Madrid for megen uretfærdighed, som måske har med hendes mors cubanske ophav at gøre. Er der en sammenhæng? For læsere af storslåede historiske romaner.

Som kvinde og som slavegjort i en cubansk sukkerplantage udsættes den unge Kaweka for mishandling, udnyttelse og vold i en uendelighed. Hun bliver mor til en datter, som hun må forlade, da hun slutter sig til slaveoprøret i 1870'erne. I Madrid oplever den unge veluddannede Lita i 2017 racisme og ulighed på grund af sin hudfarve og baggrund. Hendes mor har cubanske aner og har hele sit liv været tjenestepige hos en hovedrig bankfamilie, som i tidernes morgen også har haft noget med Cuba at gøre. Lita begynder at grave i sin mors historie, og der åbenbarer sig en verden af hemmeligheder og misbrug. Det er spanske Ildefonso Falcones sjette historiske roman, den foregående er Sjælemaleren fra 2020.

Farvestrålende episk roman, hvor et sort kapitel i historien formidles gennem mennesker af kød og blod. Det fungerer fint med skift i tid og sted, og det er en af den slags romaner, som man stryger igennem. At den er lang, rig på detaljer og ender som den skal, er lige, som det skal være i Ildefonso Falcones univers.

Læses på linje med store historiske romaner af fx Ken Follett, Chufo Lloréns og Carlos Ruiz Zafon.