Fantasy-fortælling for de 10-15-årige, der har læst de foregående bind i serien.
Det er fjerde bind i serien om Spiralen, men til forskel fra de foregående bind i serien, er handlingen i dette bind mere uafsluttet end de andre. Der lægges meget op til seriens afslutning i det næste bind. Forsiden er spændende og lægger op til en dramatisk handling. Sprogligt ligger bogen i samme leje, som resten af serien. Det er let og ubesværet læsning.
Serien har mange fællestræk med Weis og Hickmans Sagaen om Dødens Port-serie, som også indeholder en verden af forbundne planeter, men som rent læseteknisk er på et højere niveau.
Holder seriens kvalitet, og kan anbefales hvis ens samling indeholder de foregående bind.