Spil / computerspil

Slay the spire


Beskrivelse


Rollespil. Turbaseret strategispil hvor du skal manipulere dine kort, for at kunne kæmpe dig hele vejen til Spirets Hjerte.

Emneord


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. nov. 2019

af

af

Martin W Hansen

d. 14. nov. 2019

Rogue-like kortbaseret rollespil, hvor du som en af spillets tre hovedpersoner skal forsøge at klatre så højt op i Spiret som muligt, og måske omsider overvinde dets hjerte? For dem der kan lide samlekortspil.

I sin kerne et tur-baseret kortspil, hvor man efter hver bane har mulighed for at ændre på sit kort-sæt, enten ved at tilføre et nyt kort, eller (hvis man er heldig) at kunne luge ud for kort man ikke ønsker. Hvert spil består af tre baner med hver deres slut-boss - illustreret som små træer af fjender, elite-monstre, butikker og events. Man starter hvert spil med det samme sæt kort, og så er det opgaven at overleve de første kampe, og undervejs udvikle sin lille bunke kort til noget der kan overvinde bosserne - hvilket altid er langt lettere sagt end gjort. For dem der bliver gode til spillet, kan man spille på en stigende sværhedsgrad eller deltage i den daglige online-udfordring.

Spillet er indbegrebet af "let at lære, svært at mestre". Til gengæld er det vanedannende, og de tre karakterer garanterer mange timers spil, da de hver især fordrer meget forskellige taktikker for at kunne nå den sidste boss. Særligt styringen på Switch er en fornøjelse. PEGI: 7 men grundet flere voksne temaer undervejs, må spillet først og fremmest anbefales til unge og voksne. Hvis man kan lide kortspil, rollespil og rogue-like spiltypen er spillet nær perfekt.

Et spil der bestemt egner sig til dem der kunne lide DominionFor the kingDead cells, For the king (Playstation 4) og Dead cells (Nintendo Switch)Et spil der bestemt egner sig til dem der kunne lide Dominion, (Playstation 4) og Dead cells (Nintendo Switch)Et spil der bestemt egner sig til dem der kunne lide Dominion, For the king (Playstation 4) og (Nintendo Switch).