Spil / computerspil

Sleeping dogs


Beskrivelse


Actionspil. Du spiller Wei Shen, en undercover cop, som netop er vendt tilbage til Hong Kong, efter en plettet karriere som politimand i USA. Din opgave er at infiltrere det brutale gangstersyndikat The Triads, som er de mest frygtede i Hong Kongs kriminelle underverden. For at opbygge fortrolighed med The Triads, må du udføre beskidte opgaver for dem, hvilket bringer dig langt ud over den moralske grænse.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. aug. 2012

af

af

Finn Christiansen

d. 23. aug. 2012

PS3 og Xbox360. Actionspil i sandbox-genren. Handling og sværhedsgrad appellerer til de lidt ældre spillere, og den realistiske vold er også lige lovlig krads. Målgruppen er derfor voksne og unge fra 15 år. Sproget er engelsk og dialogen skal forståes, for at historien og karakteropbygningen giver mening. PEGI: 18+ og ikoner for vold, narkotika og grimt sprog.

Hovedpersonen er en undercover cop, Wei Shen, som hentes tilbage fra USA til Hong Kong. Opgaven er at infiltrere det brutale gangstersyndikat The Triads, som er det mest frygtede i Hong Kongs kriminelle underverden. For at opbygge fortrolighed med The Triads, må Wei Shen udføre opgaver for dem, hvilket bringer ham langt ud over den moralske grænse. Wei Shens psykiske balancegang er historiens røde tråd. Dette påvirker også karakteropbygningen, for hver gang en opgave er udført, kan man forbedre enten politi- eller gangster-egenskaber. De moralske valg former altså både historiens forløb og Wei Shen's evner som enten politimand eller gangster, hvilket giver en intens og underholdende spilleoplevelse. Undervejs skal man også stjæle biler, ræse rundt i Hong Kongs gader og nedlægge stribevis af kriminelle med martial arts eller diverse håndvåben. Grafikken er tæt på topklassen. Hong Kongs kaotiske mylder er ekstremt flot.

Andre sandbox-spil er GTA-serien og western-spillet Red dead redemption. En meget populær genre.

Alt i alt et glimrende spil, som ligger meget tæt på topkarakter i min lille bog. Nævekampene kan være en anelse anstrengende i længden, men det spolerer ikke det flotte helhedsindtryk.


Bibliotekernes vurdering

d. 25. maj 2018

af

af

Martin W Hansen

d. 25. maj 2018

Du er betjenten Wei Shen der går undercover for at infiltrere den kinesiske Triade. Men Wei er også en mand med noget at hævne, og er måske ikke den mest stabile mand til jobbet. For den modne spiller der godt kan lide action-drama med overvejende fokus på action delen.

"Sleeping dogs" er en blanding af "cop-drama" og beat-em-up. Dette er den definitive udgave af spillet der oprindeligt udkom i 2012. Det betyder at spillet er en grafisk opdateret remaster med alle 24 DLC tilføjelser der er udgivet til spillet. Her spiller man betjenten Wei Shen der er blevet hentet hjem til sit gamle kvarter for at infiltrere den lokale afdeling af Triaden. Han er den perfekte til jobbet, hvis han kan holde sammen på sig selv, da han har en ekstremt kort lunte og et afslappet forhold til brutal vold. Han vil møde en masse gamle venner og nye fjender, på hans vej gennem Hong Kongs underverden.

Spillet var et af de teknisk flotteste i sidste generation, og med denne remaster hvor udvikleren United Front Games gjorde hvad de kunne for at gøre spillet tidssvarende, viser det sig at "Sleeping Dogs" også har en masse at byde på, til denne konsol-generation. Det er et flot spil med en medrivende historie, god baggrundsmusik og vellavet stemmeskuespil. PEGI 18 og ikoner for vold, sprog og referencer til stoffer, hvilket samlet gør spillet mest egnet fra ca. 16 år og opefter.

Spillet vil tiltale dem der kunne lide Yakuza 0-zeroMafia III og Mafia III (Playstation 4)Spillet vil tiltale dem der kunne lide Yakuza 0-zero og (Playstation 4).


Gameplay

Årg. 18, nr. 10 (2012)

af

af

Jacob Herold

Årg. 18, nr. 10 (2012)