Som det ofte sker ved udgivelsen af gode thriller-forfattere på dansk: vi får først deres seneste, mest succesrige, og når dén så er slået an, går man tilbage i produktionen. Derfor får vi herden egentlige baggrund for børnepsykologen Alex Delaware's tidlige pensionering - stress og udbrændthed fremprovokeret af en alvorlig sag om børnemisbrug i en privat børnehave, hvor den skyldigeendte som tilsyneladende selvmorder i Dr. Delawares kontor. Unge, begavede og godt useende Dr. Delaware - med en stor sans for smukke kvinder, bliver nu free-lance konsulent for politiet og bedsteven med den grimme kriminalassistent Milo Sturgis, der forresten er bøsse. Ikke at det betyder andet for historierne end at demonstrere Kellermans evne til at skrive fine personbeskrivelser. Idenne sag - som er en udløber af ovennævnte - opløser Delaware en sag om et barndoms'broderskab', der dækker over svindel, mord og børnemisbrug og -mishandling. Forfatteren er selv børnepsykolog,og må jo siges at havevalgt et snævert emneområde til sine spændingsromaner; men de er alle (3 indtil nu) spændende, vedkommende og velfortalte.