Pernille er inviteret med som brudepige til sin gamle venindes bryllup. Men noget lurer i skyggerne og venter på at slå til. Gyser for læsere på 15-16 år og op, der kan lide snigende uhygge.
Pernille har næsten mistet kontakten med sin gamle veninde Jeanette, så det kom som en overraskelse for hende, da Jeanette inviterede Pernille med til sit bryllup og endda som brudepige. Dagen begynder hyggeligt nok og som alle bryllupper gør. Men efterhånden som aftenen skrider frem, begynder der at ske mærkelige ting, og Pernille føler, at nogen, eller noget, lurer i skyggerne.
"Slør" er en godt fortalt og effektiv gyser af den slags, hvor man ligesom hovedpersonen, ikke rigtig helt ved, hvad der foregår dér lige udenfor ens synsfelt, hvor skyggerne ser ud til at samle sig til mærkelige figurer i hjørnerne, lige indtil man kigger i den retning og skyggerne opløses eller blot virker helt uskyldige. Men er de det? Eller er det bare Pernilles lidt skrøbelige psyke, der spiller hende et puds? Meget af historien går med at opbygge en spænding, der sætter sig i læseren, og den kammer meget sjældent over i splatter-scener.
Der er efterhånden kommet en del danske gyserforfattere på markedet. Silvestri hører til blandt de bedste af disse nyere forfattere, men Martin Schjönning, der står bag AfsindSåledes forgår alverdens herlighed eller Lars Kramhøft med Således forgår alverdens herlighed kan også anbefales, hvis man vil have mere gysDer er efterhånden kommet en del danske gyserforfattere på markedet. Silvestri hører til blandt de bedste af disse nyere forfattere, men Martin Schjönning, der står bag Afsind eller Lars Kramhøft med kan også anbefales, hvis man vil have mere gys.