Jostein Gaarders navn vil nok for altid blive associeret med hans verdensberømte filosofiske roman Sofies verden. Læsere af denne vil måske vælge Slottet i Pyrenæerne, selv om den bevæger sig i en lidt anden boldgade. Andre læsere vil vælge romanen på grund af forsiden eller den gode bagsidetekst.
Stein og Solrun var unge elskende i 1970'erne, men efter en mystisk oplevelse kom det til et brud mellem dem. I de næste 30 år ser de intet til hinanden, indtil de helt tilfældigt igen mødes på det gamle hotel i Vestlandet, hvor de i sin tid sås for sidste gang. De genoptager kontakten på mail og skriver flittigt til hinanden om deres syn på verden og om, hvad der er passeret i deres liv gennem årene. Gradvist nærmer de sig den skæbnesvangre oplevelse, og de aftaler at mødes igen. Man fornemmer, at mødet kan udvikle sig i hvilken som helst retning, men lige inden mødet indhenter døden med sit punktum den ene af parterne. Havde det ikke været for den dramatiske slutning, havde Slottet i Pyrenæerne nok ikke gjort stort andet indtryk på mig end en konstrueret og inderlig dialog om religion, parapsykologi og naturvidenskab. Men som sagerne står, ender den som en gådefuld roman om kærlighed og livets store spørgsmål.
Jostein Gaarder (f. 1952) har siden sit gennembrud med Sofies verden i 1992 skrevet romaner til både børn og voksne.
Vemodig og filosofisk mailroman om forskellige verdensbilleder og om kærlighed. For tænksomme læsere og læsere af Jostein Gaarders forfatterskab.