Bøger / skønlitteratur / roman

Slottet ved søen


Beskrivelse


Fundet af en lejlighed i Paris, forladt under 2. verdenskrig, bringer minder op til overfladen for Annas morfar, Max. Snart er Anna på vej til Berlin på sporet af en dramatisk slægtshistorie, et gammelt slot og en efterladt forlovelsesring. Gribende fortælling for læsere af historiske kærlighedsromaner med flere tidsspor.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. okt. 2022

af

af

Pia Bechmann

d. 14. okt. 2022

Fundet af en lejlighed i Paris, forladt under 2. verdenskrig, bringer minder op til overfladen for Annas morfar, Max. Snart er Anna på vej til Berlin på sporet af en dramatisk slægtshistorie, et gammelt slot og en efterladt forlovelsesring. Gribende fortælling for læsere af historiske kærlighedsromaner med flere tidsspor.

Anna driver café i San Francisco og har et nært forhold til sin morfar, Max. Da han afslører hemmeligheder fra sin fortid og beder Anna rejse til et slot nær Berlin, kommer hun ud på en dramatisk rejse i sin slægts historie. Hvem var kvinden Isabelle, som Max havde et forhold til, og hvorfor brød han kontakten med sin tyske familie? Mødet med advokaten Wil vækker følelser, og Anna står overfor afgørende nye beslutninger om sit liv. I skiftende tidsspor mellem Max og Anna fortælles om de skæbner, nazismen påvirkede, og hvordan det stadig trækker spor til nutiden. Andet bind i serien "Paris time capsule".

Mysteriefyldt og gribende roman, der med sit levende persongalleri og spændende historiske detaljer åbner døren til en glemt fortid inspireret af virkelige begivenheder. De skiftende fortællespor mellem fortid og nutid tilføjer et ekstra spændingslag til fortællingen om kærlighed og skæbne under svære vilkår. Bogen kan læses uafhængigt af den første i serien.

Lucinda Rileys "De syv søstre-serien", fx , afdækker på lignende vis og med samme læserappeal overraskende familiehemmeligheder fra fortiden kombineret med et nutidigt fortællespor.