Bøger / faglitteratur

Små bitte ting af cernit


Beskrivelse


Materialet, redskaber og bearbejdningsmetode samt beskrivelse af mange modeller f.eks. dyr, babyer, klovner og nisser.
Side 12: Fugle (af cernit); side 13: Papegøjer (af cernit); side 13: Frøer (af cernit); side 14: Elefanter (af cernit); side 15: Pingviner (af cernit); side 16-21: Kyllinger (af cernit og dun); side 22-23 og 32-39: Mennesker (Babyer, børn og voksne); side 24-25: Aber (af cernit); side 26-27: Trolde (af cernit); side 28-29: Mus (af cernit); side 30-31: Kaniner (af cernit); side 40-41: Klovne (af cernit); side 42-43: Bamser (af cernit); side 44-45: Hårspænder (af cernit); side 46-47: Bordkort (af cernit); side 46-49: Bordpynt (af cernit); side 52-53: Æsker, dekorerede (Spånæsker med cernit); side 54-69: Nisser (af cernit).

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. dec. 1997

af

af

Lisbeth Thue (skole)

d. 3. dec. 1997

Denne inspirerende bog om modellering af små ting i materialet cernit, viser mange nye ideer og modeller til nemme gaver, som elever fra 4. kl. selv kan klare at fremstille. Det er overkommeligt såvel i pris som i fremstillingstid, da der kun bruges små portioner cernit til modellerne, og da det kun skal hærde 10 min. i ovnen. Bogen er opbygget således, at der efter et par opslag omhandlende de grundlæggende informationer om materialet cernit, vises modeller startende med meget enkle modeller, der gradvis bliver sværere. Således er der også udfordringer til overbygningens valghold. Nummererede tegninger suppleret med en letlæst tekst viser arbejdsgang, og farvefotos af de færdige resultater er sat i dekorative kulisser. Produkterne er pyntegenstande som hårspænder, køleskabsmagneter og krydderiglas med fantastisk flotte figurer påmonteret låget. Der vises nøgleringe, kransekagefigurer og et skakspil. Dejlig og gennemført bog, der giver én lyst til straks at gå i gang. Cernitbogen af Mette Voldmester, 1996, og denne titel supplerer hinanden fint. Desuden giver Modellerbogen af Dette Kim, 1991, også ideer til små ting lavet i cernit.


Bibliotekernes vurdering

d. 3. dec. 1997

af

af

Tove Delica

d. 3. dec. 1997

At arbejde med cernit er de seneste år blevet en populær hobby, der også er billig, når figurerne som her, kun er 2-3 cm store. Bogen vrimler med små væsener: dyr, fugle, nisser, trolde osv. De fantasifulde figurer udstråler humor og umiddelbar skaberglæde, der giver læseren lyst til at gøre dem efter. Forfatteren giver grundige og omfattende anvisninger, tricks og tips. Farvefotos af de fleste modeller og trin-for-trin tegninger i naturlig størrelse viser rækkefølgen ved fremstillingen. De letteste af tingene kan laves af børn fra 9 år. De fleste figurer er lavet for sjov, men flere kan pynte ved fester og højtider, og pifte op på hårspænder, nøgleringe o.a. Forrest i bogen findes en god gennemgang af redskaber, materialer, bagning og dekoration. Bagest adresseliste. Den indbydende bog kommer i fin forlængelse af Cernitbogen af Mette Voldmester fra 1996, hvor de viste ting dog er lidt større og Troldebogen af Ragna Poulsen fra 1996.