Bøger / skønlitteratur / magisk realisme

Små dyr : en grafisk novellesamling


Beskrivelse


Tegneserie uden tekst. En håndfuld ordløse noveller om bl.a. en kvinde, der føder en fisk, en bedstemor glemt af sine børnebørn og en salamander, der vokser sig større, når man vander den.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. okt. 2012

af

af

Michael Lindal Andersen

d. 26. okt. 2012

Ordløse tegneserienoveller for unge og især voksne.

Ina Korneliussen har hidtil været at finde i en række antologier og mindre udgivelser, men nu er hun altså klar med sit første større værk. Som læser behøver man ikke at kigge på bogens billeder i mere end få sekunder for straks at kunne genkende hendes unikke, bløde og feminine streg. Hun elsker myldrebilleder og næsten genkendelige storbymiljøer, og hendes figurer med de runde næser og store øjne ser ud til at være inspireret af bl.a. Claus Deleuran. At inspirationerne er til at få øje på betyder dog ikke, at bogen mangler personlighed. Tværtimod. I de ordløse, men udtryksfulde, grafiske noveller møder vi bl.a. en bedstemor, der er glemt af sine børnebørn og en kvinde, der bliver venner med en salamander, der vokser sig større, når hun vander den. En anden kvinde føder en fisk i stedet for et barn og to teenagepiger beslutter sig for at få hver sin piercing. Det er magisk realisme og hverdagsliv, der mødes i bittersød, melankolsk harmoni.

På dansk har vi set ordløse tegneserier fra bl.a. Lewis Trondheim og Jim Woodring. Små dyr er dog noget mere let tilgængelig end sidstnævntes mesterlige særheder.

En rigtig fin og lovende udgivelse med meget personlighed og hjerte. Korneliussen lader billederne tale på flot opbyggede sider, og man skal have et hårdt hjerte for ikke at blive berørt af de små historier. Man skal ikke lade sig narre af den lyserøde forside: Begge køn kan få meget ud af bogens universelle tematikker.


Strip!

Nr. 60 (2012-2013)

af

af

Benni Bødker

Nr. 60 (2012-2013)