Bøger / skønlitteratur / roman

Små tragedier


Beskrivelse


Magrethe Ernst er flyttet til Ringkøbing med sin lille søn - væk fra København og affæren med Steinbjørn Berghamar. I sit nye liv bliver hun fluks rodet ind i en mord- og narkosag, samtidig med at Berghamars forsmåede hustru er efter hende. For voksne læsere af danske krimier med fokus på personlige relationer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. dec. 2022

af

af

Inger Nygaard Kaad

d. 23. dec. 2022

Magrethe Ernst er flyttet til Ringkøbing med sin lille søn - væk fra København og affæren med Steinbjørn Berghamar. I hendes nye liv bliver hun fluks rodet ind i en mord- og narkosag, samtidig med at Berghamars forsmåede hustru er efter hende. For voksne læsere af danske krimier med fokus på personlige relationer.

Anden del i krimiserien om journalisten Magrethe Ernst og efterforskeren Steinbjørn Berghamar. Magrethe har nu fået en lille søn, Benjamin, og hun vælger at søge job på lokalavisen i Ringkøbing. Magrethe er dårlig nok flyttet til sit fremlejede sommerhus, før hun bliver indblandet i en sag om narkodødsfald blandt unge, som trækker tråde bagud i tiden. Magrethe kaster sig ud i efterforskningen af sagen sammen med den lokale politibetjent, Sandy. Snart får Magrethe selv brug for hjælp fra Politiet og hendes nye spændende nabo, Tom, for Steinbjørns kone, Christina, har fundet ud af, at Magrethe og Steinbjørn har haft en forhold - og så tager Christina affære.

Bog med lige dele fokus på krimi og kærlighed/relationer. Bogen er letlæst. Den enkeltstående sag om narko og drab blandt unge kan sagtens læses alene, men i og med der er så stor en forhistorie mellem Magrethe og Steinbjørn, så får man klart mest ud af at have læst første bog Lykkelige omstændigheder Fin underholdning på et middelniveau.

I denne krimi er omdrejningspunktet også mord via narkodødsfald: Sort som sne.