Bøger / faglitteratur / kogebøger

Smag på livet


Beskrivelse


Opskrifter på mad og drikke for kræftpatienter.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. nov. 2013

af

af

Signe Rugtved Andersen

d. 5. nov. 2013

Kogebogen henvender sig særligt til kræftramte, men da dette ikke fremgår tydeligt af hverken forside eller titel vil det kræve en formidlingsindsats. Bogen kan dog bruges af alle, som holder af et sundt og nemt tilberedt måltid.

Den dansk-italienske maddesigner og kogebogsskribent Sandra Pugliese har i sin nye bog fokus på mad til kræftramte. Opskrifterne er godkendt af Kræftens Bekæmpelse og testet af kræftpatienter. Sandra Pugliese har sammensat retterne således at de, udover at være nærende og indbydende, overdøver den metalsmag som mange i kemobehandling kan opleve. Dette sker blandt andet ved at bruge mange krydderurter i tilberedningen og resultatet en række lækre retter, hvor især kapitlerne "Juice, smoothies og proteindrikke" og "Supper" kan fremhæves. Hver opskrift akkompagneres af et appetitvækkende billede, men i kapitlerne "Dips, dressinger, sauce og salsa" samt "Tilbehør, protein og grøntsager" mangler der desværre billeder. Ved hver ret angives rettens holdbarhed, udover tilberedningstid og mængde.

Bogen Spis godt - når kræft er en del af hverdagen kan også anbefales til målgruppen. Ønsker man en større forståelse for sammenhængen mellem kræft og kost er Mad der rykker fra 2010 en mulighed.

I denne flot illustrerede kogebog er der lagt vægt på retter, der er appetitlige og overskuelige at lave og som kan give kræftpatienter lysten til at spise igen. Den er dog velegnet til alle, der sætter pris på sunde og nemt tilberedte retter.