Filmen henvender sig til alle, der vil have et lille overblik over, hvad "Smart Grid" (=det intelligente el-system) står for.
If. filmen er det et faktum, at der bruges så meget energi, at verden vil løbe tør for olie, kul og naturgas. Det er derfor nødvendigt at finde andre energikilder, der ikke belaster klimaet, og den politiske vision er, at det danske samfund skal frigøre sig fra brug af fossile brændstoffer. Nogle af idéerne er at producere el/varme decentralt, at samarbejde med andre lande samt at styre produktionen og forbruget "intelligent" alt efter om strømmen er billig eller dyr. Fx vil ens vaskemaskine vha. teknologi være "intelligent" og kun vaske, når strømmen er billig.
Der findes ikke andre film om "smart grid" - og heller ikke særlig mange boglige materialer om fremtidens el-net.
Kort men meget informationsmættet film fra Energinet, der præsenterer, hvordan fremtidens energiproduktion og -forbrug kan styres intelligent.