Smertens leje

Digte, der indkredser dødens domæne, som altid truer med at opsluge os af mørket, men som er en uundgåelig faktor og på mange måder forener vores liv. Til læsere af nye danske digte.

Titlen "Smertens leje" (latin: Castrum doloris) henviser til den offentlige fremvisning af kisten inden begravelsen og fortæller, at døden er fælles for alle. Det samme gør digtene i denne samling, der sætter fokus på dødens uundgåelige hånd på skulderen, om man er menneske, dyr, plante eller insekt, om man befinder sig i Danmark, i Indien eller hvor som helst. Døden kommer, med sorg og forløsning og måske som en del af en større mening med det hele. Høxbroes digte ser også på andres forhold til døden, på fremmede riter og renselsesprocesser, der kan tilvejebringe en forståelse for livet som en cyklus. Samlingen rummer både nye og tidligere udgivne digte fra forfatterskabet.

Bogen har indledningscitat af Benny Andersen, og nogle gange er Høxbroes sætninger ligeså citérbare, ligeså klare, men med en egenartet sproglig skarphed, som når Høxbroe fx skriver: "Sorg er kærlighed man ikke kan aflevere", eller når der med lige dele underfundighed, alvor og humor står: "Har prøvet at tage livet af mig selv/men kan ikke nå lynlåsen i nakken". En tænksom og sorgløs samling fintslebne digte.

Digtsamlinger som En vase i brystetEfter dødenDe sidste dage-digte, Efter døden og De sidste dage-digte er sprogligt anderledes, men har alle døden som emneDigtsamlinger som En vase i brystet, og De sidste dage-digte er sprogligt anderledes, men har alle døden som emneDigtsamlinger som En vase i brystet, Efter døden og er sprogligt anderledes, men har alle døden som emne.

Læs hele vurderingen