Forfatteren har i denne bredt anlagte roman skildret de par år, Herman Bang tilbragte i Paris i 1890'erne. Han var på en stadig flugt fra sladderen, fordommene, snæversynet, som dog tilstadighed stak hovedet frem, for Bang var jo mildt sagt excentrisk og normstødende. Vi møder ham her i selskab med Sophus Claussen, med hvem han opnåede et solidt venskab, vi ser ham i denskandinaviske koloni med b. a. Jonas Lie. Herman Bang iscenesætter og instruerer også i denne periode Ibsen, hvorunder han bevæger sig fra engageret ildfuldhed til fortvivlelsens dyb, når nogetikke føjer sig. Han opnåede dog succes flere gange, og hans lykke var fuldkomrfîen. Også i rollen som reporter møder vi ham, Wernes politiske uro i Frankrig fortælles der om i denne anledning. Medbrede strøg ind imellem også med utrolig detaljerigdom - lader forfatteren en del af Wernes impressionistiske og symbolistiske kunstnerscene tegne sig for os. Bogen er spændende, de lidt højstemte,filosofiske passager kan være medtil at give "den uforberedte" læser en fornemmelse af tidsånden samt naturligvis forfatterens tolkning af personen Herman Bang; men stort set er bogen letlæst, ogman sidder faktisk tilbage med en følelse af at have lært noget, samtidig med at man blev grundigt underholdt.