Smølfine
Smølfesulten : 2 historier med smølferne

Dette Smølfebind indeholder 2 historier, hvoraf den første Smølfine udgør 2/3. Det er smølfernes fjende Gargamel, der for at hævne sig, skaber en Smølfine og lader hende intrigere ismølfelandsbyen, så alle intetkøns-smølferne pludselig forvandles til maskuliner, om det så er Gammelsmølfen. Det er en rædsomt kønsdiskriminerende historie. Alle smølfer lader sig fordreje af ensmuk kvinde og bliver indbyrdes jaloux, og en smuk kvinde må nødvendigvis være pyntesyg, ulogisk, lade maden brænde på, være ængstelig for at blive for tyk o.s.v. Historien slutter efter et pardramatiske begivenheder med at smølferne gennemskuer, hvem Smølfines skaber er og kreerer et kvindemenneske til Gargamel. Hun er stor, tyk, hæslig o.s.v. Anden afdeling er en noget mere uskyldighistorie om smølfernes vinterforråd, der brænder, så de bliver nødt til at forlade deres elskede landsby. De kommer til en borg, der ejes af en forarmet herremand, finder en skat gemt i et hulrumog drager overlæssede hjem.Tegningerne er klare, symbolsproget tydeligt. For mindre børn og smølfefans.

Læs hele vurderingen

5. tegneseriealbum med de små blå smølfer indeholder en ny udg. (ny og bedre oversættelse) af historien om Smølfine (1. udg. 1973 fra Interpresse med titlen Troldmandens hævn (Snøvserne, 4)).Albummets sidste 20 sider rummer en morsom udfyldningsbagatel med titlen Smølfesulten. - Smølfine fortæller om, hvordan den onde troldmand Gargamel skaber en hunsmølf som vinder indpas ismølfelandsbyen, der udelukkende bebos af hansmølfer. En enlig hunsmølf, der af sin skaber er gjort forfængelig, intrigant og tankeløs, og som Gammelsmølf i et svagt øjeblik har gjort til enguldiokket skønhed, kan kun blive en trussel mod sammenhold og solidaritet i denne mandsverden. Gargamels højeste ønske, smølfesamfundets undergang, er da også ved at blive en realitet. Heldigviser Smølfine mere solidarisk med hansmølferne end ventet, så katastrofen afværges endnu engang. - Peyo fortæller på sædvanligvis sin fabel om, hvordan de tåbelige mænd forsøger at leve op til dentraditionsbundne rolle, som deklassiske kvindelige »dyder« kræver, d.v.s. med megen humoristisk distance i billeder og tekst, med enkle og overskuelige billedfølge, udtryksfulde figurer, letlæsttekst og harmoniske, klare farver. Kort sagt, i letfattelig tegneserieform fortæller han børn mellem 7 og 12 år, hvor tåbelige de traditionelle mands- og kvinderoller kan tage sig ud.

Læs hele vurderingen