"Det er simpelthen et studie i, hvordan man - åbenbart - bliver et storsælgende rockband anno 2015: Ved at kopiere det, de andre gør og tilsætte liflige synthesizere. Singlen 'I Bet My Life' er således et opkog på Mumford & Sons omkvædssikre stadionfolk. 'I'm So Sorry' planker skamløst fra Black Keys. Det humørsyge titelnummer mimer en træt Coldplaysang, mens den pseudointense 'Friction' bliver ren komik. Der er et strejf af selvstændighed og måske endda charme på 'It Comes Back to You', men alt i alt er det alt for lidt".