Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Sne?


Beskrivelse


Poetisk og smuk billedbog om to ræveunger, som en dag går ud for at spørge de andre dyr, hvad sne er. For 3-6-årige og deres voksne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. nov. 2021

af

af

Ole Laursen

d. 26. nov. 2021

Poetisk og smuk billedbog om to ræveunger, som en dag går ud for at spørge de andre dyr, hvad sne er. For 3-6-årige og deres voksne.

Rævemor fortæller en aften, at hun er ved at gro vinterpels, så hun kan holde sig varm, når sneen kommer. Ræveungerne har aldrig set sne, så næste dag spørger de en række dyr, hvad sne er. Bogen er udformet som et lille mysterium, idet de to ræveunger hele tiden opsummerer, hvad de har fået at vide om, hvad sne er: Sne får maden til at forsvinde, er meget kold, falder fra himlen o.s.v. Debuterende britiske Jo Surman har både illustreret og skrevet bogens tekst.

Smukke illustrationer og en ganske poetisk tekst er, hvad der præger denne bog om at opleve sne for første gang. Meget flot forside med de to ræve i det vinterlandskab, de ender med at opleve, samt sølvglimtende titel og snekrystaller. Historiens gentagelser, hvor dyrene spørges, vil glæde især de mindre børn. De forskellige dyr så som mus, humlebi eller frø er bedårende flotte at skue. Efterårslandskaberne med deres rødbrune farver samt de hvidklædte vinterlandskaber er også meget smukke. En billedbog til intens fryd for små øjne og hænder.

En vidunderlig ting kaldet sne er en tilsvarende billedbog om fryden ved den første sne.