Bogen kan bruges bredt til læsere af bestsellerlitteraturen. Den vil også glæde læsere af romaner og rejseskildringer fra Alaska.
Det er Eowyn Iveys første roman. Året er 1920. Det midaldrende par, Mabel og Jack, har forladt det østlige USA og er gået i frivilligt eksil ved Wolverine River i Alaska. Meget i ægteskabet er ikke lykkedes. Det, der nager mest, er barnløsheden. Men heller ikke livet som nybyggere bringer dem nogen succes. Ensomheden, alderen og det hårde slid er ved at få bugt med dem, da de ved et tilfælde får venner, nemlig en glad og positiv nabofamilie med tre næsten voksne børn. Mentalt bliver det et vendepunkt og et kick. En aften, da der netop er faldet sne, bygger Mabel og Jack i kådhed en snemand, formet som en lille pige. Næste morgen er den forsvundet, men en lille pige begynder at optræde i skovene omkring deres hus. Hun mystificerer dem, og Mabel forestiller sig at hun er kommet til dem som et svar på deres bønner om et barn. Men da de kommer i nærmere kontakt med hende, viser det sig, at hun er langt mere håndgribelig, end først antaget, og at der er en smertelig baggrund for, at hun er dukket op. Bogen er letlæst. Sproget løber godt. Der er flotte skildringer af landskabet, dyrelivet og skovene.
Kan sammenlignes med David Vanns Caribou Island, 2011, hvor vi også følger et ægtepar med problemer i Alaskas ødemark. Der er tydelig inspiration fra Jack London.
Det er en bestseller, der med sin positivitet og sin opbyggelige handling vil glæde mange.