Bøger / skønlitteratur til børn

Snebjørne


Beskrivelse


Billedbog. Bjørnemor kommer ud for at lege med sine bjørnebørn i sneen, men de er forvandlet til tre små snebjørne, der heldigvis elsker de samme snelege, som bjørnebørnene.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. aug. 2002

af

af

Inger Søndergaard

d. 20. aug. 2002

Billedbøger med bjørne er en velkendt type indenfor billedbogsgenren, og Waddell har også mange af slagsen bag sig, senest Godt klaret, Lille Bjørn!, 1999. Snebjørne er endnu en bjørnebilledbog, men makkerparret er nyt, og illustratoren har ikke tidligere tegnet bjørne, men er kun kendt fra Lille bæver og ekkoet, 1990. Denne gang er temaet samvær og leg mellem børn og voksne. Bjørnemor leger med de tre bjørnebørn i sneen. De forestiller sig, at børnene bliver snebjørne. De leger og tumler rundt i sneen. Bjørnemor går med på legen ved hele tiden at fundere over, hvordan de tre bjørnebørn ville have nydt gemmeleg, glideture og sneboldkampe. Da bjørnene går ind i hyttens varme, smelter sneen, og bjørnebørnene bliver sig selv igen. Historien fortælles med stemningsfulde illustrationer ved udtryksfulde akvareller i den naturalistiske stil. De er små og store, hvoraf mange breder sig over hele opslaget og giver en indbydende vinterstemning. Teksten er kort og enkel. Dialogen mellem børn og bjørnemor rummer velkendte gentagelser, der suppleres med lyde, hvilket til sammen giver en rar rytme og stemning. En hyggelig og varm historie, der uden at tilføre genren væsentligt nyt, er fin til børn fra 2-3-års alderen.


Bibliotekernes vurdering

d. 20. aug. 2002

af

af

Ida Kongsø (skole)

d. 20. aug. 2002

Billedbog for børn på skødet eller for billede-/selvlæsere i børnehave-2. klasse. Bogen handler om bjørnemor og hendes 3 unger, der leger i sneen. Bjørneungerne forvandler sig til kåde snebjørne i legen: rutsjeture på bakken, gemmeleg i sneen og sneboldkamp. Først da trætheden melder sig og de alle kommer hjem til pejsens lune, dukker ungerne op som bjørneunger igen. En sød og glad fortælling. Bogens handling fortælles også i de sødeste illustrationer, af bløde bamsede bjørne. Disse tegninger er ikke til at stå for. Bløde snehvide snelandskaber, dejlig blå himmel og varme toner og hjemlig hygge omkring pejsen. Bogen er oversat fra engelsk af Thorstein Thomsen, og er let at læse op.



Informationer og udgaver