Bøger / skønlitteratur til børn / eventyr

Snedronningen


Beskrivelse


Eventyret om snedronningen, der forhekser drengen Kay og tager ham med til sit slot. Barndomsvennen Gerda finder ham efter en lang rejse, og hun ophæver fortryllelsen med sine tårer og sang. For 8-12 år.

Anmeldelser (18)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. aug. 2018

af

af

Ole Laursen

d. 13. aug. 2018

H.C. Andersens klassiske eventyr om børnene Gerda og Kay, som er de bedste venner. En dag får Kay en ond troldsplint i øjet og hjertet. Han tager væk til Snedronningen, men Gerda tager ud for at finde sin bedste ven. Til en skøn oplæsningsstund med 6-9-årige, hvor man har god tid!.

Dette eventyr så dagens lys første gang i 1845. Det er historien om det gode mod det onde, om at bevare sit barnesind og om kærlighedens stærke kraft. Flere gange undervejs i historien genlyder linjerne "Roserne vokse i dale, der får vi barn Jesus i tale!" fra Brorsons salme "Den yndigste rose er funden" som et udtryk for Andersens kristne livssyn. Lars Gabel har tidligere illustreret et af H.C. Andersens eventyr: De vilde svaner (Ill. Lars Gabel).

Smuk ny udgave af "Snedronningen" med Lars Gabels forunderlige og betagende illustrationer med adskillige opslag man slet ikke få nok af at se på! Sproget er så smukt og poetisk. Tag blot passagen hvor Gerdas hede tårer falder på Kays bryst, så de trænger ind i hans hjerte, optør isklumpen og fortærer spejlstumpen derinde. Gammeldags ord som "hvo", "uvorn" og "hverandre" bidrager til det poetiske og eventyrlige. Flot skinnende forside med Snedronningen og iskrystaller i blå og turkis farver på hvid baggrund.

Eventyret er udkommet i mange forskellige udgaver. SnedronningenSnedronningen (Ill. Svend Otto S.) er velkendt. Seneste billedbogsudgave er (Ill. Uwe Häntsch) fra 1985Eventyret er udkommet i mange forskellige udgaver. (Ill. Svend Otto S.) er velkendt. Seneste billedbogsudgave er (Ill. Uwe Häntsch) fra 1985.


Bibliotekernes vurdering

d. 2. mar. 2021

af

af

Dorthe Grønbæk

d. 2. mar. 2021

Eventyret om snedronningen, der forhekser drengen Kay og tager ham med til sit slot. Barndomsvennen Gerda finder ham efter en lang rejse, og hun ophæver fortryllelsen med sine tårer og sang. For 8-12 år.

Fem H.C. Andersen eventyr udgivet i serien "Mine første eventyr". Det er de kendte eventyr "Den lille havfrue", "Den grimme ælling", "Nattergalen", "Snedronningen" og "Fyrtøjet". Eventyrene er genfortalt af samme forfatter og er individuelt illustreret af fem forskellige prisbelønnede illustratorer. Hver bog har bagerst en kort historie fra H.C. Andersens eget liv og et interview med illustratoren.

Flotte nye udgivelser af de verdensberømte eventyr. Genfortalt i et nutidigt sprog og forkortet i forhold til de oprindelige tekster. Velegnet både til højtlæsning og til selvlæsning. Bøgerne er meget smukt illustrerede med helsides stemningsfulde illustrationer i klare farver.

Eventyrene ses også i Hans Christian Andersens samling - eventyrKlassiske eventyrUdvalgte eventyr i en ny bearbejdet udgave. Serien "Læs højt for de små" Klassiske eventyr og Udvalgte eventyr har også gendigtede og forkortede versioner af eventyrene medEventyrene ses også i Hans Christian Andersens samling - eventyr i en ny bearbejdet udgave. Serien "Læs højt for de små" og Udvalgte eventyr har også gendigtede og forkortede versioner af eventyrene medEventyrene ses også i Hans Christian Andersens samling - eventyr i en ny bearbejdet udgave. Serien "Læs højt for de små" Klassiske eventyr og har også gendigtede og forkortede versioner af eventyrene med.


Bibliotekernes vurdering

d. 7. okt. 2003

af

af

Else Lerche

d. 7. okt. 2003

200 året for H.C. Andersens fødsel nærmer sig, og det vil sandsynligvis medføre en del udgivelser. Denne udgave af Snedronningen er tidligere trykt i Børnenes H.C. Andersen, illustreret af Svend Otto S. Den udkom senest i 3. udgave i 2000. Eventyret, kendt af mange, rummer flere lag, og sætter tanker i gang og berører både børn fra 6 år og voksne. Man nyder det velkomponerede eventyr og det levende, billedskabende sprog. De små eventyr i eventyret viser forfatterens inspiration fra folkeeventyret. Svend Otto S. er i illustrationerne, små mesterværker, tro mod teksten. Farvevalg og penselstrøg er med til at understrege eventyrets stemning, der spænder fra glæde og idyl til frygt og drama. Kay får en splint i hjertet og et glaskorn i øjet fra djævelens splintrede spejl. Fra da af forandrer han personlighed i negativ retning. Snedronningen fortryller ham, og fører ham bort. Hans trofaste Gerda rejser ud for at finde ham. Hun kommer ud for mange farer, men hendes godhed overvinder dem. Da hun finder Kay, sidder han stiv og frossen, men hendes tårer optør isklumpen i hans hjerte og fortærer spejlstumpen, og Kay græder spejlkornet ud. I 2002 udkom eventyret med illustrationer af Otto Dickmeiss med tekstgrundlag i de originale teksthæfter.


Bibliotekernes vurdering

d. 5. apr. 2000

af

af

Jens Verner Nielsen (skole)

d. 5. apr. 2000

Forhåndsinteressen for den store, meget flot opsatte billedbog skyldes naturligt illustrationerne – og deres oprindelse. Det er dronningens billeder fra den nyligt udsendte film. De store ovale eller runde billeder får hver en hel side, og mindre billeder og elementer fra de store placeres forskelligt ved teksten så hvert opslag er en ny overraskende oplevelse. Det er fascinerende og foruroligende billeder der ved sammenklip og montering af udklip fra andres billeder skaber en helhed trods alt i et ellers splittet univers med brudstykker af lys og mørke, natur og kultur, nutid og fortid. De indbyder til fordybelse og meddigten og spiller helt selvfølgeligt sammen med det dobbelttydige og farlige og også humoristiske i de syv historier om tapre Gerdas bestræbelser og næsten umulige anstrengelser for at finde og udfri legekammeraten Kay, der lever forført og forfrossent i Snedronningens følelsesforladte varetægt. Teksten er ikke filmens genfortælling men den oprindelige med den specielle andersenske tegnsætning blot med nutidig retstavning. Den er sat med ret små typer i åbne blokke med meget brede marginer omkring. Det er en udgivelse uden nogen aldersbestemt målgruppe hverken med hensyn til teksten eller illustrationerne.


Bibliotekernes vurdering

d. 5. apr. 2000

af

af

Bo Knudsen

d. 5. apr. 2000

Mit første indtryk af illustrationerne var, at de var "mærkelige", men jeg har overgivet mig. Nu vil jeg snarere kalde dem flotte og tidløse. Dronning Margrethe har illustreret sit yndlings H.C. Andersen eventyr. Dronningen har fået ideen til filmatiseringen af eventyret, og har lavet disse decoupageplader, der vha. computeranimation fungerer som scenografi i filmen. Decoupagerne udgør bogens illustrationer. Andersen er der ikke så meget nyt at sige om. Eventyret om Kay og Gerda og spejlsplinten i hjertet er en klassiker om kærlighedens magt, lige så meget for voksne som for børn. Andersens tekst laver man ikke om på, heller ikke her. Det er decoupagerne, collagerne eller "klippe-klistre-billederne", som Dronningen kaldte dem i en tv-udsendelse, der er det nye. Og de er flotte. Der er især sakset fra malerier og billeder af smykker og antikviteter. Det er meget farvestrålende, og billerne er sat sammen, så man faktisk skal dreje bogen 360 grader for at få det hele med. Der er mange detaljer, og meget dukker først op efter mange gennemkigninger. I filmen bliver man ledt igennem billederne, mens man i bogen selv skal finde rundt. Det kræver noget af læseren. De store runde og ovale helheder virker bedst, mens de små udklip, der er sat på hvid baggrund, virker lidt løsrevne. Tidligere illustratorer er bl.a. Charlotte Clante (1985) og Lars Bo (1967) og så selvfølgelig Svend Otto S.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Leif Frandsen (skole)

d. 18. dec. 2018

Anden billedbogsudgave inden for kort tid af det smukke, men komplekse eventyr om børnene Kay og Gerda. K. får en splint af troldspejlet i hjertet, bliver ond, bortføres til snedronningensisslot. G. drager ud og finder ham, smelter ondskaben i hans hjerte med sine rene kærlighedstårer og bringer ham hjem. Eventyret er bearbejdet: visse vendinger er moderniseret, der er mindreudeladelser undervejs. Ved G.s besøg i blomsterhaven er blomsternes historier udeladt. Det betyder ikke noget for eventyrets direkte handling, og det er et af de dunkle steder, men nogle affacetterne falder væk. Illustrationerne fylder siderne ud og indrammer teksten, helhedsindtrykket er en flot billedbog. De mange præcise detaljer og den nuancerede farvelægning erstemningsskabende. Men stemningen er mere Grimm end Andersen. Detaljerne skaber en tone af djævelsk humor og uhygge, som ikke harmonerer med eventyrets stemning af troskyldighed og inderlighed.Bybillederne er mere tysk middelalder end danskkøbstadsidyl. C. Clantes illustrationer i Sesams udgave (85/47) virker mere i harmoni med eventyrets tone. Glem ikke Fjeldmarks smukketegneserieudgave fra 1983. - Kan evt. anvendes til oplæsning for de yngste elever.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Merete Dael (børn)

d. 18. dec. 2018

Med Snedronningen præsenterer forlaget Scandinavia endnu en version af et af H. C. Andersens eventyr, som ifølge forordet er præget af kristne værdinormer. Eftersom forlaget Sesam netop harudgivet en billedbog med det samme eventyr illustreret af Charlotte Clante, henviser jeg til handlingsreferatet i uge 85/47. Uwe Häntsch' illustrationer er spændende at gå på opdagelse i. På denanden side er de præget af en vis uhygge ligesom selve eventyret. Kay og Gerda gengives både som børn og voksne, en tvetydighed, som også afspejles i teksten. Illustrationerne passer således tilteksten, men formår ikke at lette synderligt på forståelsen af det angstfremkaldende og komplicerede eventyr. Med al respekt for vor nationalskat synes jeg, det er problematisk at vedblive med atudgive diverse ældre og voksenprægede eventyr. Især hvis det sker på bekostning af nye og mere børneegnede. Forlaget udtrykker i sit forord håb om, at H.CA.'s eventyr vil være med til at opbygge enpositiv moral ogkarakter hos børn. På baggrund af ovenstående tvivler jeg på, at de vil fange opbyggeligheden. For de ældste og mest avancerede billedbogslæsere.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Else Lerche

d. 18. dec. 2018

H. C. Andersens nok længste eventyr er opdelt i 7 historier. Gerda og Kay skilles, da Kay følger snedronningen. Efter en lang rejse i kulde og ukendte egne, hvor Gerda møder bl.a. heks, troldeog en lappekone, finder Gerda Kay. Hendes kærlighed smelter Kays ishjerte, og sammen drager de hjem. Hver historie er i sig selv et fint lille eventyr, nogle med rødder tilbage til folkeeventyret.Dog er ingen gennemført onde, alle må hjælpe Gerda i hendes uselviske søgen efter Kay. Eventyret er både sørgmodigt og barskt, men også smukt og poetiskt. Dette understreges i de meget flotte ill.med mange detaljer - mange helsides, men også mindre placeret i teksten, det er rene små kunstværker. Der er noget gammeldags nordisk over dem. Den store spændvidde i farvevalget udtrykker såvelills. stemning samt årstiderne i eventyret. Ill. tilføjer eventyret en ekstra dimension, og er tro mod teksten, taget fra H. C. Andersen-Eventyr og historier i udvalg ved Hans Brix, med nutidigretskrivning. Udgavener velegnet til oplæsning for børn fra 6 år, de vil græde og glæde sig med Gerda. Kan selvlæses fra 11 år. Levende forside af isdronningen. Elias Bredsdorffs fyldige forordgør dels rede for eventyrets tilblivelse samt giver en kort tolkning af det. Derfor bør vo.afd. også være opmærksom på denne udgave.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Knud Stadelund (skole)

d. 18. dec. 2018

H.C.A.'s mesterlige eventyr foreligger her i billedbogsform. Eventyret, der bør kendes af alle, fortæller om Kay og Gerda, der holder af hinanden. En dag får Kay en djævelsplint i øjet, så altfremtræder forkert og ondt. En vinterdag, da han er ude at kælke, binder han kælken til snedronningens kane og føres til hendes isslot i Finmarken. Den hjertevarme Gerda påbegynder en eftersøgning,og efter mange genvordigheder finder hun Kay. Hendes tårer smelter isklumpen i hans hjerte, og sammen vender de tilbage til bedstemoders stue. Det betagende og storslåede eventyr om den tabte oggenfundne Kay er både følelsesfuldt og symbolladet, samtidig med at det er spændende og dramatisk. De mange helsides illustrationer er en kunstnerisk oplevelse. De er meget varierede, spændende fradet idylliskromantiske til det truende dæmoniske, helt i overensstemmelse med eventyrets stemninger, og med et fint afstemt farvevalg. En fornem og helstøbt billedbog af høj kunstnerisk kvalitetmed en bredanvendelsesflade, da eventyret kan opleves på flere planer. Teksten kan selvlæses fra 4.-5. kl. Billedbogen kan anvendes til oplæsning fra 2.-3. kl., til selvstændig læsning fra 4.-5.kl. og som led i et emnearbejde om H.C. A. og eventyr fra 4.-5. kl. og opefter i skoleforløbet.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Leif Frandsen (skole)

d. 18. dec. 2018

For 1. gang en billedbog med eventyret om Kay, der får splinter fra troldspejlet i øje og hjerte. Han bliver ond, og hans syn på verden forvrænges. Snedronningen bortfører ham til sit isslot.Gerda drager ud for at finde sin barndomsven. Hendes kærlighed får hende til at overvinde alle strabadser, hendes tårer smelter isen i K.s indre, og han bliver sig selv igen. Der er ret fåillustrationer, men af høj kvalitet. De sarte farver er afstemt efter handlingen. Ved fine streger, farvetoner og skyggelægning fremstilles nogle livagtige miljøer og karakter- og udtryksfuldeansigter. G.s røde kjole og uskyldsrene udtryk vidner symbolsk om hendes indre drivkraft. Forsidebilledet giver associationer til H.C.A.s papirklip. Teksten er uforkortet, sat med stor læsevenligtypografi, men med original syntaks, kun ortografien er justeret. Eventyrets kompleksitet betyder formentlig, at mange viger uden om det som oplæsningsemne. Denne udgave gør ikke tilgængelighedenlettere, så har man eventyret ien samling, er det den smukke udførelse, der kan friste. I 83 kom Stefan Fjeldmark's tegneserieudgave, som med sin følsomme visualisering nok rummer bedst mulighedfor at give læser/tilhører udbytte.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Nana Gitz Madsen (børn)

d. 18. dec. 2018

Dette lange, smukke eventyr om troldspejlet, der forgifter den lille Kays hjerte, og Gerda, for hvem det til sidst lykkes at udfri Kay af Snedronningens kløer, er, uanset det handler om børn,jo ikke et børneeventyr primært. H.C.'s billedsprog er formidabelt og behøver faktisk ingen illustrationer, det er illustrativt nok i sig selv. Men for øjeblikket er der en sand bølge af forsk.ill. udgaver af hans eventyr. Snedronningen er tidl. kommet som dansk tegneserie og findes desuden ill. af Sv. Otto i Børnenes H. C. Andersen. Ch. Clantes billeder illustrerer det ydrehandlingsforløb i små tableauer i traditionel romantisk børneeventyrstil, med klare akvarelfarveflader, enkelt og letopfatteligt. Teksten er i moderne retskrivning. Primært til formidling til børnfra ca. 6 år, selv om billederne kan signalere en yngre aldersgruppe.


Bibliotekernes vurdering

d. 20. juli 2004

af

af

Else Lerche

d. 20. juli 2004

Pigen, der trådte på brødet udkom i 2004 i Josefine Ottesens gendigtning. Nu har hun gendigtet Snedronningen. Også her har hun gjort det skånsomt. Eventyrets sprogtone er bevaret selvom sproget er mere nutidigt. Teksten er opdelt i flere afsnit, meget få steder er enkelte sætninger udeladt, og enkelte omskrivninger er foretaget. Derfor er teksten lettere at forstå for det nutidige barn hvad enten eventyret højtlæses fra 6 år eller selvlæses fra 9 år. Emil Landgrens 12 helsides farveillustrationer er malet i en personlig stil, og er i motiverne tro mod eventyret. De varierer i udtryk fra varme og tryghed til kulde og tomhed, og fra runde, venlige former til kantede og stive. Farverne er lagt fuldt dækkende på. Den modning Gerda gennemløber ses også i illustrationerne af hende. Forsiden viser i kolde farver Gerda i færd med at trække Kay ud af Snedronningens favntag, og en rød rose lyser op. På titelbladet angives H. C. Andersen som forfatter, mens Josefine Ottesen står alene på bogens forside. Eventyret er kommet i flere udgaver inden for de seneste år. En letlæselig udgave udkom i 1996 som Dingo. Hvid i Hanne Leths bearbejdelse. Kay rammes af splinter fra djævelens spejl og bortføres af Snedronningen, men Gerdas kærlighed befrier ham.


Bibliotekernes vurdering

d. 26. juni 1996

af

af

Jens Verner Nielsen (skole)

d. 26. juni 1996

Den kendte lange fortælling i syv historier om bl.a. kærlighedens smeltende styrke er i den fine serie af letlæsningsbøger for folkeskolens ældste klasser. Den er med tre prikker vurderet til højeste sværhedsgrad. Den læsepædagogiske bearbejdelse er næsten ikke rettet mod selve teksten, der bortset fra en helt selvfølgelig opdatering af tegnsætningen kun har ganske enkelte egentlige teksttilpasninger. Men i opsætning og typografi er den bearbejdet til et meget tilgængeligt og tiltalende tekstindtryk. Den er åbent sat med næsten hver helmening som et nyt afsnit. Det gør det muligt for de fleste i målgruppen at være med både selvstændigt og ved fælleslæsning af den underfulde, sprogblomstrende tekst med så mange skæve og humoristiske formuleringer. Desuden må bogen være velegnet for voksne med besvær med dansk skriftsprog. Fortællingen er illustreret med et dusin helsides billeder og et tilsvarende antal mindre vignetagtige i flere formater. De klæder historien ved at være mere stemningsbeskrivende end egentligt motivskabende, idet figurerne de fleste steder lige anes ud af slørede farvetåger. Tidligere er bl.a. Nattergalen (96/05) og Den lille havfrue (96/11) udgivet som hvid Dingo.


Bibliotekernes vurdering

d. 26. juni 1996

af

af

Ulla Møller

d. 26. juni 1996

En flot bearbejdelse af et kendt eventyr. I serien Dingo er der tidligere udkommet seks titler baseret på H.C. Andersens eventyr. Denne kommer i hvid serie, henvendt til de 14-16-årige. En aldersgruppe, der bør kunne nyde fortællingen om lille Gerdas uskyldige og uselviske kærlighed, der besejrer den følelseskulde, der knuger legekammeratens Kays hjerte, efter en splint af troldspejlet har ramt ham i øje og hjerte. Men bogen kan læses op for langt yngre børn, fordi den sprogligt er så veltilrettelagt, at den er nem at læse og forstå, og fordi eventyrets budskab er eviggyldigt. Den er tro mod sit forlæg og loyal mod digterens egenart. Den forunderlige blanding af hverdagsagtig snusfornuft og af eventyrets virkelighedsflugt er bevaret. Det samme er den specielle andersenske humor og de sproglige finesser, der karakteriserer den gamle eventyrdigter. Eventyret vil være en appetitvækker til yderligere fordybelse i forfatterskabet, også fordi netop dette rummer skjulte henvisninger til andre eventyr. Peter Madsens spændende illustrationer føjer en ekstra dimension til en moderne udgave af en gammel klassiker.


Bibliotekernes vurdering

d. 6. dec. 2017

af

af

Stine Bille

d. 6. dec. 2017

Gerda og Kay er bedste venner, uheldigvis bliver Kay bortført af den onde snedronning. Gerda tager ud på en lang og farlig rejse, for at finde sin bedste ven. For 7-9-årige.

"Snedronningen" er en genfortælling af H.C. Andersens klassiske eventyr. Bogen tilhører serien "Flachs - læs selv". En serie af letlæste eventyr, der er genfortalt i et nutidigt sprog. Gerda og Kay er bedste venner, men da Kay ved et uheld får forheksede glassplinter ind i både øjet og hjertet, forandre han sig og bliver ond. Han bliver herefter bortført af den onde snedronning, og alle tror at han er fortabt. Men Gerda er fast besluttet på at finde ham og drager ud på en lang og farefuld tur. Gerda møder til sidst en røverdatter som har rensdyret Bæh og sammen med Bæh rejser Gerda langt mod nord for at finde sendronningens slot og Kay. Bogen har lix 20.

Det er en fin genfortælling af det klassiske eventyr snedronningen. Bogen ligner de øvrige i serien. Den er i hardback, der signalerer "rigtig" bog, og gennemillustreret med farverige tegninger.

Der findes mange gode genfortællinger fra samme serie fx AskepotSnedronningen. Andre historier om snedronningen kunne fx være Snedronningen (Ved Josefine Ottesen)Der findes mange gode genfortællinger fra samme serie fx Askepot. Andre historier om snedronningen kunne fx være (Ved Josefine Ottesen).


litteratursiden.dk

d. 25. aug. 2019

af

af

Line Hoffgaard

d. 25. aug. 2019

Lars Gabels smukke illustrationer ledsager H. C. Andersens elskede eventyr og vækker det til live i et nyt fantasifyldt billedunivers. 'Snedronningen' er et klassisk eventyr om kampen mellem det gode...


Politiken

d. 1. apr. 2000

af

af

Karsten R. S. Ifversen

d. 1. apr. 2000