Bøger / faglitteratur til børn

Snegl


Beskrivelse


Billedbog. I tekst og billeder fortælles om sneglens livscyklus: æglægning, sneglens udvikling, føde, huset, bevægelse og parring.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. juli 2002

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 29. juli 2002

I endnu en ny forlagsserie om dyr og naturfænomener i alle størrelser kommer der her en bog om snegle, og ifølge bagsiden er der tre mere på vej om and, slange og græskar. Bogen er om en almindelig havesnegls liv fra æg til den som voksen selv lægger æg, og endnu en gang er der flotte farvefotos af snegle i alle tænkelige situationer. Teksten er denne gang meget kortfattet og relativt letlæselig, men der kan ikke gives meget mere end den mest elementære biologiske information med kun 5-10 linier tekst i stor punktstørrelse pr. side. Målgruppen er for primært de første selvlæsere, men bogen kan også læses op eller fortælles for mindre børn. Behovet for bøger for børn om snegle er måske ved at være dækket med bl.a. samme forlags to andre letlæste bøger om emnet og med helt samme titel: Snegle af Theresa Greenaway (1999) i en serie om at holde smådyr og af Karen Hartley (1999) i serien om småkravl, men der er også andre sneglebøger på hylderne for samme målgruppe.


Bibliotekernes vurdering

d. 29. juli 2002

af

af

Ida Kongsø (skole)

d. 29. juli 2002

Ny naturserie i stift bind for de yngre læsere. I serien findes også "And", "Slange" og "Græskar". Livscyklus vises i flotte farvestrålende nærbilleder, der tydeligt uddyber teksten. Bogen er meget læsevenligt sat op. Hvide sider med sorte typer og højst 2 store billeder pr. opslag, samt store fede overskrifter til teksten, der udgør ca. 1/3-del af opslaget. Bogen viser sneglens liv måned for måned fra den klækkes til den selv lægger sine æg. Sneglens levevis indtil da beskrives med fakta om dens føde og specielle spiseteknik, dens hus og parringsakt, og den evne til at bevæge sig. Fakta om dens fjender mangler. Tekstens sværhedsgrad samt indhold, vil passe til elever i 3. klasse. Læseren får også stikordsregister, indholdsfortegnelse, og ordforklaring samt en livscyklusplanche med vignetter af sneglen. Kan bruges til oplæsning/samtale for børn i førskolealderen, til arbejde med biologiske emner eller til (fagligt) læsekursus. Serien ligner meget serien "Livs Cyklus" fra selvsamme forlag, dog er denne lettere. Bøger til sammenligning: Snegle af Greenaway, Theresa og Snegle af Hartley, Karen og den lidt lettere Snegle året rundt af Sonne, Grete. Denne bog adskiller sig ikke særligt fra disse titler.


Børn & bøger

Årg. 55, nr. 5 (2002)

af

af

Tove Hostrup Pedersen

Årg. 55, nr. 5 (2002)



Informationer og udgaver