Bøger / skønlitteratur til børn / eventyr

Snehvide og de syv dværge


Beskrivelse


Billedbog med tegninger fra filmen over eventyret om den smukke Snehvide, der bor hos de syv små dværge, hvor den onde stedmoder finder frem til hende.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. sep. 2005

af

af

Else Lerche

d. 29. sep. 2005

Eventyret er et af brødrene Grimms mest læste og elskede, og når tegnestilen er den kendte fra Disney, så er billedbogen på forhånd sikret popularitet blandt børn fra 3-9 år. De får en tekst hvor indledningen mangler, og en tekst der fortæller eventyret uden megen atmosfære, og uden at det bliver rigtig farligt. Den savner ganske det originale eventyrs saft, kraft og farlighed. Sammenlignet med Walt Disney's Snehvide og de syv små dværge fra 1994, der nok er slidt op flere steder, er illustrationerne nytegnede i en stil der minder meget om. Mange af motiverene er med få nuancer de samme. Teksten i bedømte bog er kortere, rummer færre nuancer. I 1994-udgavens tekst har personerne mere personlighed, flere følelser og dramaet er mere intenst. I 2005 udgav Sesam også Snehvide og de syv dværge som billedbog med cd. Den udgave er også fortalt med mere atmosfære og mere liv end bedømte bog. Illustrationerne i den er lidt mindre, tegnestilen den samme, men ikke alle motiver er ens. Savner man Snehvide i Disney udgave, vil jeg personligt foretrække udgaven med cd.