Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Snestorm


Beskrivelse


Hvad gør man, når man har fucket sit forhold op, og ens fremtidsplaner falder fra hinanden? Man bliver nødt til at samle puslespillet igen og forsøge få brikkerne til at falde på plads - selv når en snestorm truer med at sætte alt i stå. For 14-16-årige og YA-fans.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. okt. 2023

af

af

Pia Gunilla Park

d. 20. okt. 2023

Hvad gør man, når man har fucket sit forhold op, og ens fremtidsplaner falder fra hinanden? Man bliver nødt til at samle puslespillet igen og forsøge få brikkerne til at falde på plads - selv når en snestorm truer med at sætte alt i stå. For 14-16-årige og YA-fans.

En snestorm rammer Atlanta lige før jul og udfordrer den højtintelligente Stevies plan for at give den mest storstilede, gennemtænkte og ikke mindst nødvendige undskyldning i forsøget på at få sin kæreste Sola tilbage. Stevie har involveret sine gode venner, og i løbet af bogen følger vi dem dels i deres helhjertede forsøg på at komme Stevie til undsætning, og dels med hvad de selv går og bakser med af ungdomslivets udfordringer. Hvem ved, måske er en snestorm lige, hvad der skal til for at udrette mirakler?.

En skøn, hjertevarm og velfortalt historie om Stevie og Sola. Vi lærer dem og deres venner at kende. Hvordan de prøver at finde ud af, hvem de er, hvor de hører til og hvordan de passer sammen. De seks forfattere bag har skrevet den sammenhængende historie, hvor hver forfatter kapitelvis skriver om hver sin person og deres rolle i historien. "Snestorm" vil helt klart vil blive godt modtaget på ungdomshylderne.

Samme forfattergruppe har skrevet Blackout, hvor man følger 12 unge mennesker under en hedebølge, der forårsager en strømafbrydelse og henlægger New York i mørke.