Spil / computerspil

Sniper elite V2 Remastered


Beskrivelse


Shooter. Taktisk skydespil om snigskytten Karl Fairburne, der indsættes i Berlin i de sidste dage af 2. verdenskrig, for at myrde nøglepersoner involveret i skabelse af V-2 raketten.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. maj 2019

af

af

Finn Christiansen

d. 10. maj 2019

Shooter. Du er en amerikansk snigskytte, som skal udføre farlige missioner i Berlin, 1945. Dit mål er at stoppe affyringen af V2-raketterne, der vil ødelægge store dele af London. For unge og voksne.

Dette er en 3. person tactical shooter, som foregår i Berlin, 1945. Du spiller en amerikansk snigskytte, som bag fjendens linjer skal udføre farlige missioner for at stoppe udviklingen og affyringen af de farlige V2-raketter, der kan ødelægge store dele af London. Missionerne kan løses på forskellige måder, dog med stealth og snigskytteriflen som det oplagte valg. Man har dog også både maskingeværer, håndgranater og miner til rådighed. Man har typisk adgang til forskellige spots, hvorfra fjenderne kan rammes. Nærværende version indeholder ekstramissioner, hvor man skal forsøge at snigmyrde Adolf Hitler. Spillet understøtter udover solospil også co-op og multiplayer for op til 8 spillere. Sproget er engelsk.

Spillet udkom oprindeligt til PS3 i 2012, og det kan både ses og mærkes. Både grafik, til trods for at den er optimeret til Switch, banernes opbygning og det generelle gameplay virker forældet. Underholdningsværdien ligger for mit vedkommende mere i gensynets glæde. Det er stadig fornøjeligt at plaffe intetanende nazister ned, omend et af seriens kendetegn, "x-ray kill cam", hvor man ser projektilets vej gennem det uheldige offers skelet, virker unødvendig brutalt. Kan magtes fra 15 år. PEGI: 16 og ikon for vold.

Lignende er det fremragende Wolfenstein II - the new colossus, som også findes til Switch.


Bibliotekernes vurdering

d. 10. maj 2019

af

af

Martin W Hansen

d. 10. maj 2019

3. person taktisk skydespil om snigskytten Karl Fairburne, der indsættes i Berlin i de sidste dage af 2. verdenskrig, for at myrde nøglepersoner involveret i skabelse af V2-raketten. For dem der kan lide stealth-spil og kan huske den originale udgave af spillet.

Dette er en remaster af det originale Sniper elite V2 (Playstation 3). I denne udgave er grafikken opdateret, multiplayer understøtter nu op til 16 spillere og spillet indeholder alt tidligere udgivet DLC samt 4 nye ekstramissioner. Spillet følger den garvede snigskytte Karl Fairburne som infiltrerer det besatte Berlin i slutningen af 2. verdenskrig i et forsøg på at snigmyrde højtstående nøglepersoner i forbindelse med skabelse af tyskernes nye supervåben: V2-raketten.

Det er en meget fin remaster af et ganske udmærket snigespil. Men den oprindelige grafik er fra 2012 og selvom udviklerne har poleret alt de kunne på den, så viser den stadig sin alder - især i forhold til de to nyeste udgaver i denne spil-serie. På grund af det, og en lettere kluntet styring, kan spillet mest anbefales til nostalgikere der kan huske den originale titel fra PS3 eller Xbox360. PEGI: 16 og ikon for vold, og med seriens ikoniske kill-cam, må det betegnes som en udpræget voksen-titel.

For dem der kan lide snige-skyde-spil kan man i langt højere grad anbefale Sniper elite 4Sniper ghost warrior 3 (Playstation 4) og Sniper ghost warrior 3 (Xbox One)For dem der kan lide snige-skyde-spil kan man i langt højere grad anbefale Sniper elite 4 (Playstation 4) og (Xbox One).