Spil / computerspil

Sniper elite V2


Beskrivelse


Actionspil. Shooter. Midt under det blodige og forvirrende slag om Berlin under 2. verdenskrig skal du, i form af OSS officeren Karl Fairburne, eliminere højtstående nazi-officerer og videnskabsmænd for at stoppe et massivt V-2 raketangreb. Du skal snige dig gennem byens ruiner og eliminere fjenderne lydløst og uset med dit snigskyttegevær.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. juni 2012

af

af

Henrik Schou

d. 1. juni 2012

Xbox 360, PS3. Sniper elite V2 er et remake af det originale "Sniper elite" skydespil fra 2005. Spillet er fra omkring 14 år og op. PEGI 16. Sproget er engelsk.

I spillet styrer man den amerikanske agent Karl Fairburne, der under 2. verdenskrigs sidste dage nedkastes over Berlin for at kidnappe eller dræbe forskere involveret i det tyske V2 raketprogram (deraf undertitlen "V2"). Spillet er et 3. persons taktisk actionspil, der har et stort fokus på "stealth". Dvs. at Karl konstant skal snige sig gennem ruinerne i Berlin og gemme sig fra tyske patruljer og vagter, før han kan komme på skudhold af sit mål. Som titlen antyder er Karl snigskytte og er man vild med den slags så vil spillets store fokus på at skyde fjender på lang afstand virke tillokkende. Det er naturligvis også muligt at kaste sig ud i regulære ildkampe med både tyskerne og russerne, men Karl er ikke nogen Rambo og ildkampe i spillet er dødbringende. Spillet inkluderer også en multiplayerfunktion, der fungerer nogenlunde, uden at bibringe genren noget nyt. Grafikken og lyden er over middel uden at imponere.

"V2" ligner til forveksling sin forgænger - det har samme hovedperson og foregår også i Berlin. Det eneste, der er ændret er grafikken og spillets historie. Det originale spil handlede om tyske atomvåben og denne gang handler det om V2 raketter.

Som sin forgænger er Sniper elite V2 et spil, der rent historie- og gameplay-mæssigt er af de jævne. Snigskytte-elementerne er underholdende og er man til stealth har spillet nogle kvaliteter. Men en spilhistorisk begivenhed bliver det næppe.


Bibliotekernes vurdering

d. 31. maj 2013

af

af

Henrik Schou

d. 31. maj 2013

Wii U. Actionspil, der foregår under 2. verdenskrig. Spillet er visuelt blodigt og henvender sig mest til lidt ældre drenge og voksne fra omkring 14 år og op. Sproget er engelsk. PEGI 16.

Spilleren styrer Karl Fairburne, en hårdkogt OSS officer, der i 2. verdenskrigs sidste dage bliver sendt på en mission i Berlins ruiner. Mens russerne og tyskerne indædt kæmper om hvert eneste gadehjørne, skal Karl eliminere fremtrædende nazister og i sidste ende stoppe et massivt V-2 raketangreb. Spillet fokuserer på stealth og da Fairburne er en fremragende finskytte, skal mange af fjenderne dræbes med Karls snigskyttegevær. Spillets "X-Ray Kill Cam" følger projektilet hele vejen fra geværet og viser kuglen trænge ind i fjenden - det gør spillet blodigt og brutalt, men det fungerer som en rigtig god effekt, der giver et filmisk feel. Wii U-versionen bruger gamepadens skærm som et taktisk oversigtskort, hvor man kan se fjenders positioner og vælge ting fra sin oppakning. Det fungerer rigtig godt og giver ekstra taktiske muligheder til et i forvejen velfungerende actionspil. Grafisk er spillet nydeligt.

Spillet trækker på flere kendte spilelementer og kombinerer dem på fornem vis. Stealth elementer, som vi kender dem fra spil som "Hitman", Splinter cell og Assassin's creed, kombineres fint med en tidlig Medal of honor eller Call of duty setting fra 2. verdenskrig.

Sniper elite V2 er et velfungerende actionspil, med et godt twist i form af sniper-elementerne. Missionerne virker åbne og varierede og der er masser af solid underholdning i i Wii U-versionen.


Gameplay

Årg. 18, nr. 7 (2012)

af

af

Jacob Herold Nielsen

Årg. 18, nr. 7 (2012)