Spil / computerspil

Sniper ghost warrior 3


Beskrivelse


Shooter. First person tactical shooter, som foregår i open world-miljø. Du er finskytten Jon North, som er på mission i det nutidige Georgien, hvor en væbnet konflikt er truende tæt på.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. apr. 2017

af

af

Finn Christiansen

d. 11. apr. 2017

Shooter. Du er finskytten Jon North, som er på mission i Georgien, hvor en væbnet konflikt er truende tæt på. For unge og voksne fra 15 år.

Dette er en first person tactical shooter, dvs. et sniper-spil. Du skal som en amerikansk finskytte operere uset bag fjendens linjer i nutidens Georgien. En borgerkrig er under opsejling, så det er op til dig at nedkæmpe aggressive kræfter indenfor landets grænser. Missionerne kan i løbet af det overordnede plot frit vælges i et open world-miljø. Sproget er engelsk.

Denne series to første spil fik en del kritik for lineært gameplay. Med nærværende 3'er er lige præcis dét problem løst. Open world-miljøet fungerer glimrende, hvor man i eget tempo kan udvælge missioner og sidemissioner, de såkaldte "war crimes", på det store spilområde. Store baner, dag og nat-cyklus og realistiske vejreffekter fungerer godt og skaber en naturtro ramme for missionerne. Og præcis som stealth-genren foreskriver, er sværhedsgraden meget høj. En øjebliks uopmærksomhed resulterer ofte i, at du bliver opdaget og skudt ned. Her rammer fjenderne lige så godt som dig! Historien er dog kedeligt fortalt, og det gør hele oplevelsen noget mat. PEGI: 18 og ikon for vold og sprog. Et grafisk blodigt spil, men dog ikke så udpenslet som Sniper elite-serien.

Netop Sniper elite-serien er sammenlignelig, fx Sniper elite 4Tom Clancy's Splinter cell - blacklist, som i mine øjne er bedre. Derudover er Splinter cell-spillene lignende, fx Tom Clancy's Splinter cell - blacklistNetop Sniper elite-serien er sammenlignelig, fx Sniper elite 4, som i mine øjne er bedre. Derudover er Splinter cell-spillene lignende, fx .