Snøvsen og Eigil og katten i sækken

"- Katten i sækken måtte han se at få befriet. Men den havde da i det mindste sækken som en slags sovepose i nat, så det gik nok. Og molevitten var også blevet taget af politiet. Han måtte se at få fat på snøvsen, så kunne de måske hjælpes ad med at befri molevitten og katten i sækken . .." Eigil finder, at det er frygteligt synd for den stakkels snøvs, som alle mennesker går fra, og tænk ikke at befri katten i sækken, som han så tit har hørt sin far og mor tale om, at nogen har købt - det er den helt store gåde for Eigil, der beslutter, at han vil gøre noget ved sagen. Først finder han snøvsen, derpå katten i sækken, og sammen oplever de tre venner en masse, sådan som snøvsen til sidst beretter: - "vi er faldet i vandet flere gange, vi har plukket blomster - vi har reddet en mand fra at blive morder og reddet hans bror fra at blive selvmorder, vi har fået en kringle og meget meget mere ..." Det er en festlig, umiddelbar og skæg småbørnsbog, særdeles velegnet til oplæsning fra6-årsalderen og ligeså god til selvlæsning fra slutningen af 2. klasse. Men hvorfor er illustrationerne dog så dødkedelige og upersonlige i en sådan bog?!.

Læs hele vurderingen

Hvor er der meget i sproget, som børn må mistyde eller måske helt opgive at forstå. At gå fra snøvsen. At købe katten i sækken. At krumme et hår på hans hoved. En ræv bag øret. Skyde en hvid pind efter noget. Bøhmand. Skattevæsenet. Molevitten . . . Over dette spinder digteren en afvekslende og fantasifuld historie for de 8-10 årige, morsom for den voksne oplæser. Man får lyst til sammen med børnene at lege med og iagttage ord. Selvlæsere i begyndelsen af 4. klasse, og vel også i slutningen af 3.

Læs hele vurderingen