Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Snushaner om bord


Beskrivelse


Detektiv-makkerparret hunden, Hubertus, og loppen, Pok, er på jagt efter to juveltyve, der har snydt Hubertus og som planlægger at stjæle fra kongefamilien på en luksusdamper. Dyrene sniger sig om bord på skibet, og så går den vilde jagt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. jan. 2014

af

af

Marianne Agger

d. 8. jan. 2014

En spændende og sjov detektivroman om et skørt makkerpar: en hund og en loppe. Bogen kan læses af børn fra ca. 8 år, og egner sig fint til højtlæsning for børn fra 5 år. Den har et lækkert layout og en appetitvækkende bagsidebeskrivelse.

Tyske Napp er mest kendt for sine billedbøger om den søde bjørn, Hr. Brum. Her fortæller han om Hubertus, der er en sporhund, som er blevet snydt af to juveltyve ved hjælp af en uimodståelige kødpølse. Så møder han loppen, Pok, der er overbevist om, at de to er som skabt til et perfekt detektiv-makkerpar. Hubertus er opsat på at fange tyvene, der snød ham, og det lykkes ham at snuse sig frem til dem. Med hjælp fra en udspionerende Pok finder de ud af, at tyvene planlægger at hoppe på en luksusdamper for at stjæle fra kongefamilien. Hubertus og Pok sniger sig også ombord på skibet, hvorefter den store jagt begynder. Det er en sød og velskrevet historie med flere spændingskurver. Kapitlerne har passende længder, og der sker noget i dem alle. Tonen er humoristisk, hvilket de fine tegninger også understreger. Napp har lavet en skøn billedside med tegninger i rare vandfarver, der smyger sig om teksten.

Mig bekendt er der ikke så mange dyre-detektiv-børnebøger til børn i denne målgruppe. Jeg er sikker på, at børn vil elske denne kombination. Bogen kan sammenlignes med Nesbøs bøger i serien Doktor Proktor, der er en tak sværere og mere skøre.

Dejlig og sjov højtlæsningsbog, der også kan bruges til fritidslæsning, med en fin spændingskurve.



Informationer og udgaver