Mikkel får pludselig en storebror, Georg, og samtidig ændrer far og mor sig. De lystrer kun Georg og tilbereder mængder af kød til ham, mens de selv taber sig. Hvad er på færde, og hvad kommer til at ske med Mikkel? Gys fra 10 år.
I "Snylter" følger vi drengen Mikkel, hvis liv ændrer sig totalt, da han pludselig får en ny og meget mystisk storebror, Georg. Georg ser mærkelig ud og har et sært skær i øjnene, det samme skær som mor og far også har fået. Forældrene glemmer alt om job og næsten også Mikkel og laver nu kun mad til Georg, der er umættelig. Mikkel trænges lige så stille ud af familien. En dag lærer han i biologitimen noget om parasitter, og det giver ham noget at tænke på. "Snylter" udkommer på Forlaget Krabat, der har udgivet flere gyserhistorier. Historien er fortalt i 10 kapitler.
Meget spændende gys. Det er uhyggeligt at læse om Mikkel og alt det, som Georg, den ny storebror, gør ved ham og familien. At historien foregår i et helt almindelig familie, indtil Georg kommer og forvandler det hele til gys, gør det hele meget skræmmende. Hvis man kan tåle gys, uhygge og noget zombi-agtigt, er "Snylter" lige sagen.
Prøv at læse et par andre gyselige historier som fx AbenAlene hjemme eller Alene hjemmePrøv at læse et par andre gyselige historier som fx Aben eller .