Musik / rock

So deep


Anmeldelser (3)


Soundvenue

d. 8. nov. 2019

af

af

Marie Ulrich Østergaard

d. 8. nov. 2019

"When Saints Go Machine forener autotune og strygerballader på 'So Deep', deres første album i seks år ... På 'So Deep' er vi langt fra de storladne popøjeblikke (...) Forløsningen er nu langt mere underspillet og tager tid at lytte sig frem til i det skiftevis repetitive og abstrakte lydbillede ... 'So Deep' er en dragende oplevelse med sin aparte, men umærkelige kobling af klassisk musik, hiphop og en elektronisk klublyd ... Nikolaj Vonsild, Jonas Kenton og Silas Moldenhawer har samarbejdet med symfoniorkestret Copenhagen Phil, der føjer ømskindede, næsten filmiske fornemmelser til den golde maskinpark. De forskellige traditioner og lyde får ofte lov at kontrastere hinanden (...) Men først og fremmest sameksisterer de på en måde, der ikke lyder fortænkt. Udtrykket er indadvendt og dramatisk på én gang".


Politiken

d. 29. nov. 2019

af

af

Kim Skotte

d. 29. nov. 2019

"På WSGM's længe ventede nye album 'So Deep' er der popkroge f.eks. på 'Last One To Know', men for mange må den nye inkarnation af When Saints Go Machine, hvor intim elektronik suppleres med psykoterapi og sprøde strygere, nærmest opleves som en implosion ... Dette er ikke et band, der drømmer om at blive inviteret tilbage på Orange Scene. Det er til gengæld originalt. Måden Vonsild omfavner brugen af autotune, så teknikken bliver til udsvævende poesi ... Men 'So Deep' er en lidt risikabel titel. For er den smukt svævende og ret abstrakte musik dyb eller udenfor rækkevidde? Hvor When Saints Go Machine er på vej mod dybder, de kun selv kan lodde".


Information

d. 8. nov. 2019

af

af

Sophia Handler

d. 8. nov. 2019

"When Saints Go Machine har altid prøvet dansk popmusiks grænser af. Men So Deep er deres dybeste og mest afvigende album til dato. Undervejs i numrene flyder popstrukturen ud i et forvrænget, hårdtslående og trap-inspireret klubkælderdyb ... De instrumentale perioder på So Deep [er] længere end nogensinde før, og oser af tung, røgmaskinekvælende techno ... På »Sky's Blue Inside« føles Vonsilds ellers altid betydningsbærende vokal faktisk for en gangs skyld som et overflødigt virkemiddel ... Vokalen er dog alt andet end overflødig for albummet som helhed. For det er Vonsilds karakteristiske sangteknik, der i skøn samklang med autotunen hæver sig op og herser rundt med tempo og rytme ... Falsetten forbliver et blændende lyspunkt på albummet".