Hundene leder efter deres kødben i parken, men nogen har gravet dem op. Kan du finde tyven? Herlig findebog, som vrimler med søde hunde og sjove detaljer i storbyen. For 3-5-årige.
Nogen har stjålet to hundes kødben, der var gravet ned i parken. Hjælp med at finde tyven, som løber gennem byen med kødbenene i rygsækken. Hundene sætter efter tyven, og på hver ny side støder en ny hund til rækken af hunde. Hundene kommer både forbi et hundehotel, en hundefotograf, på hundeudstilling, gennem en bus osv., før de endelig finder tyven. Det er en sød pige, klædt ud som pirat, som leger "søg" med hundene, og de får alle en bold at lege med i parken til sidst. Det vrimler med hunde i denne historie, og læseren skal prøve at finde hundene, tyven, en papegøje, en bold og kridttegninger på fortovet, som går igen på alle sider.
Skøn findebog, som vrimler med søde hunde i alle afskygninger. Der sker meget på de farverige helsides tegninger i en tegneserielignende stil. Det er sjovt at finde og snakke om de mange hunderacer og se på forskellige bymiljøer. Tyven er sørøver, hvilket giver god mening til slut, for sørøvere kan jo godt lide at grave skatte op og ned. Man kan også øve sig på at tælle, når der på hver side kommer en ny hund til. Sværhedsgraden for denne findebog, baseret på detaljeringsgrad og opgaverne, er middel.
Grafikken er magen til forfatterens LørdagFang den hvalp!. En anden findebog om hunde; Fang den hvalp!Grafikken er magen til forfatterens Lørdag. En anden findebog om hunde; .