Bøger / skønlitteratur til børn / gå på opdagelse

Søg og find blandt dyrene


Beskrivelse


Billedbog. Se på flapperne og find tingene på fem store myldrebilleder med fugle, fisk og havpattedyr, pattedyr, krybdyr og padder, insekter og spindlere, når flapperne foldes ud.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. okt. 2012

af

af

Lars Larsen

d. 16. okt. 2012

Aflang myldrebilledbog med glatte papsider og 5 store opslag fulde af dyr. Målgruppen er børn fra 2-4 år og de større kan også kigge og finde.

Thierry Laval har specialiseret sig i flapbøger med myldrebilleder. Dette er den femte i rækken, og den har samme opbygning som de tidligere. Bogen består af myldrebilleder med ca 50 dyr, ordnet i fem grupper: Fugle, fisk og havpattedyr, pattedyr, krybdyr og padder samt insekter og spindlere. Hvert opslag har 2 flapper til at slå ud med de dyr, der kan findes på det store billede. Billederne er et mylder af dyr og mennesker i regnskoven og på savannen, i havet og på skovbunden. Under hvert billede står dyrets navn i en nydelig, men ikke helt letlæselig skrift. Flapperne hjælper med overskueligheden i jagten på dyrene. Tegningerne er skægge og karikaturagtige. Farverne er klare, og de glatte papsider gør bogen egnet til håndfast læsning. Den skal nok blive læst grundigt og give anledning til en god billedsnak.

Der er mange myldrebilledbøger - også for begyndere, men der er bud efter bøgerne, og der er til stadighed brug for nyt til målgruppen. Det er den femte Søg og find af forfatteren, den forrige er Søg og find verdensdele, 2010.

En underholdende bog med billeder i en skæg og enkel streg, som nok skal blive læst grundigt og give anledning til billedsnak.