Bøger / skønlitteratur / romaner

Søger i dybet den faste grund


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Satirisk roman om en midaldrende lektor fanget i tidsåndens krav om politisk korrekthed, mangfoldighed og diversitet. Til læsere af humoristiske romaner om det krænkelsesparate, danske universitetsmiljø.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. okt. 2024

af

af

Peter Holm Rasmussen

d. 25. okt. 2024

Satirisk roman om en midaldrende lektor fanget i tidsåndens krav om politisk korrekthed, mangfoldighed og diversitet. Til læsere af humoristiske romaner om det krænkelsesparate, danske universitetsmiljø.

Steen Winther er underviser i litteraturhistorie på Aarhus Universitet, og ligeså meget som han elsker blow-jobs, bryder han sig ikke om kvindelige forfattere og tidens meningstyranni. Han forstår dog opportunistisk at dukke sig, især da universitetet, for at få nye perspektiver på evalueringer af undervisningen, ansætter en ny forperson for studenterrådet. Nu begynder en regulær udrensning af de lærere der udtrykker sig sexistisk og racistisk, mens de krænkelsesparate elever med deres dobbeltmoral og fascistiske tilbøjeligheder, udøver deres nyvundne magt. Da Steen forelsker sig i en noget yngre kollega, der ovenikøbet er mere end almindeligt belæst, står han over for et dilemma, men også over for en fuldbyrdelse af alle sine fantasier. Men måske har fantasierne taget lige lovligt meget over i Steens liv?.

Læsere der har set sig sure på den politiske korrekthed, kvinders afvisninger, ungdommen og den tid vi lever i, vil sikkert lyse op i et samtykkende smil. Andre vil nok ryste på hovedet over den utiltalende hovedperson; og det er sikkert også meningen. Bogens lyst til at provokere trumfer desværre dens litterære kvaliteter, men som satire vil den sikkert finde sympatiserende læsere.

Korrekthedsbibelen er også en satire over krænkelseskulturen.



Informationer og udgaver