Westenholzs forfatterskab har bevæget sig fra systemdigtningens modernisme frem mod en realistisk fortælleform, og uden at gribe helt tilbage til starten kan man omtrent sige, at denne romansamler nogle af disse strømninger. Handlingen er den, at et menneske, der har opgivet livet men uden at søge døden, af en mystisk fremmed tvinges til at tage stilling: hvorfor denne klæben tillivet? Fortæller-jeg'et svarer med de store ord: kærlighed, skæbne, væren. Hvad er det, spørges der - og så indflettes i romanen (fragmenter af) fortællinger, de historier, som jeg'et finder på forat forklare sig. Der er elementer af en slags fantastiske fortællinger i dem, det store grundsymbol i den ene, det, der har givet romanen navn, stammer fra fraktalernes verden, oplevelserne påPC-skærmen. Romanen er disse skridt på skridt frem mod en forståelse. Og meget af dette er aldeles flot og besættende skrevet. - Romanen kan være noget krævende, måske, men for den læser, derseriøst beskæftiger sig medmoderne dansk litteratur, vil den være en god oplevelse. En relativt kort roman, der vider sig ud i bevidstheden - noget af det bedste fra Westenholz til dato, og altsåi fin forlængelse af forfatterskabet.