Bøger / faglitteratur / kogebøger

Sølvskeen


Beskrivelse


Mere end 2000 opskrifter fra det italienske køkken.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. aug. 2012

af

af

Kent Skov

d. 23. aug. 2012

For professionelle kokke og de seriøst interesserede i italiensk madlavning.

Sølvskeen er den italienske madbibel, der har 70 år på bagen i hjemlandet. Der er tale om et omfangsrigt værk - udgaven her er på 1500 sider - der med mere end 2000 opskrifter kommer hele vejen rundt om det italienske køkken. Det er en grund- og lærebog med omtale af køkkenredskaber, fagbegreber og madhistorie - og en opskriftsamling, der karakteristisk for det italienske køkken tager udgangspunkt i de enkelte råvarer og deres mange tilberedningsmuligheder både af traditionelt og nyere tilsnit. Bogen er inddelt i hovedkapitler efter måltidskategori, og alle opskrifter er ordnet alfabetisk efter rettens italienske navn. Men de omfattende registre gør det let at slå retter og ingredienser op efter de danske betegnelser. De enkelte opskrifter er i sig selv enkle at følge.

Udgaven her er revideret og udvidet med ca. 200 sider, nyt omslag og nye fotos. Desuden et nyt kapitel om madhistorie. Mange opskrifter er efter nordisk tradition nu forsynet med mere præcise mængdeangivelser, tilberedningstid og alternative ingredienser. Desuden er afsnittet med menuforslag af stjernekokke udvidet - bl.a. med to "danske" kokke. Udkom første gang på dansk i 2007.

Denne reviderede og udvidede udgave af Sølvskeen er et standardværk og endnu mere imponerende end førsteudgaven. Samme opbygning, men med mere præcise tilberedningsangivelser og nye afsnit. For professionelle kokke og de seriøst udøvende hobbykokke.


Bibliotekernes vurdering

d. 4. feb. 2022

af

af

Kent Skov Andreasen

d. 4. feb. 2022

"At spise er en alvorlig sag" - formaner den italienske madbibel i forordet til denne nye udgave af "Sølvskeen". Det er rigtigt. Ellers vil det ikke give mening at udgive en trykt kogebog på 1500 sider med 2000 opskrifter. Uomgængelig for den inkarnerede amatørkok og professionelle ditto.

Den omfangsrige bog er inddelt efter måltidstyper med beskrivelser af råvarer. Hver kategori har desuden en farvemarkering. Opskrifterne er både ordnet efter deres italienske navne og gengivet med danske navne. Det omfattende samlede register gør retterne og de specifikke kød-og grøntsagsråvarer nemme at finde. Desuden afsnit med fagudtryk og køkkenredskaber og et fyldigt afsnit med menuforslag sammensat af udvalgte mesterkokke.

Italiensk mad er traditionelt enkelt og ukompliceret at gå til, men det kræver gode og friske råvarer som kølediskene ikke altid leverer. Det samlede indtryk er præget af en seriøs og klassisk kogebog, der kræver lidt rutine.

Alle opskrifter er gennemgået og revideret, hvor det var nødvendigt. Der er tilføjet tilberedningstider ved hver opskrift. Bogen er desuden forsynet med flere fotos og et forord af gastronomihistorikeren Alberto Capatti, hvor de forskellige regioners køkkener beskrives. Af andre standardværker kan nævnes den regionalt opdelte Det ægte italienske køkkenMade in Italy og kokken Locatellis flotte og ambitiøse Made in Italy : mad og historier fra ItalienAlle opskrifter er gennemgået og revideret, hvor det var nødvendigt. Der er tilføjet tilberedningstider ved hver opskrift. Bogen er desuden forsynet med flere fotos og et forord af gastronomihistorikeren Alberto Capatti, hvor de forskellige regioners køkkener beskrives. Af andre standardværker kan nævnes den regionalt opdelte Det ægte italienske køkken og kokken Locatellis flotte og ambitiøse : mad og historier fra Italien.