Bøger / faglitteratur

Sømænd i helvede


Beskrivelse


Beskriver hvordan det danske skib Lars Kruse og dets besætning under 2. verdenskrig blev ofre for et tysk luftangreb mod den italienske by Bari, hvor giftgasbomber om bord på et amerikansk skib eksploderede som følge af angrebet.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. sep. 2009

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 8. sep. 2009

Til 91.93 mainstream publikummet.

Eftermiddag 2. december 1943 meldte et Luftwaffe rekognosceringsfly Bari fyldt med skibe. Samme aften slog Kampgeschwader 54 og 76's bombefly til og forvandlede havnen til et inferno af eksploderende ammunition og brændende benzin, hvor 1200 søfolk og civile omkom. Allerede i de første timer spottede redningsfolk og hospitaler en mystisk ukendt dræber, idet hundreder af søfolk døde uforklarligt med heftige smerter i øjnene og store blister på huden. Et amerikansk skib havde haft giftgas i lasten, som så var spredt af ilden og olien i havnen. Mange døde - deraf 11 fra danske SS Lars Kruses besætning. De mest uheldige først efter 2 måneders smertehelvede, mens årsag og ansvar blev dysset ned. I bogen fortælles både om selve katastrofen, der forsinkede krigen i Italien i flere uger, og de såredes frygtelige lidelser, som for en dels vedkommende kunne have være undgået ved større åbenhed. Forfatteren gør meget ud af dokumentationen men begår en fejl ved at relatere et velkendt Pearl Habor foto til Bari katastrofen.

Lign. nyere titler er Krigssejler 1939-45 og På sporet : jeg gik mig over sø og land.

En spændende dokumentarbog om et nedtonet aspekt fra 2. verdenskrig, katastrofen i Baris havn 1943 med danske skibe og søfolk i en central rolle. Forfatteren formår både at trække samtidslinjer og formidle historiens dramatiske og menneskelige potentiale til en alment vedkommende beretning, som vil interessere alle 91.93 læsere.