Bøger / faglitteratur til børn

Sønderjylland


Beskrivelse


Om Sønderjyllands historie, kultur, natur og seværdigheder. Med opgaver.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Erik Boas Pedersen

2007

Bogen udkommer som nummer to i en serie, der beskriver danske regioner. Den første fortæller om Bornholm. Et kort præ-historisk fiktionsglimt af livet i stenalderen i området sætter bogen i gang med at beskrive livet ved Vadehavet, dyrenes, fuglenes, menneskenes liv, både det uforanderlige og forandringerne, med særlige hensyn til truende stormflod og vandmassernes magt. Der fortsættes til sejlskibenes Fanø, Ribes storhedstid, den historiske kamp om Sønderjylland mellem Tyskland og Danmark, kulminerende omkring 1. verdenskrig, der beskriver områdets dramatiske udvikling. Tre slotte og tre byer, oplagte besøgsmål, og en beskrivelse af det egentlige grænseområde afslutter bogens rundtur. Forfatterens egne fotos, flere historiske fotos samt tegnede kort udgør glimrende illustrationer og supplerer teksten fint. Små tekstafsnit på gul baggrund undervejs i teksten fortæller om oplagte steder at besøge. Bagest i bogen spørgsmål til de enkelte afsnit samt litteraturliste. Intet register. Bogen giver god indsigt i området, er skrevet i et letfatteligt sprog, holder sit fokus for øje og fastholder dermed læserens interesse. Bogen er oplagt at anvende ved et evt. lejrskolebesøg i området eller feriebesøg for den sags skyld. Kan bruges til opgaveløsning eller projektarbejde i skolesammenhæng i 5. - 8. kl., men henvender sig bredt til børn og deres familier på vej på ferie i området.