Søren Kierkegaard og pengene

Bogen udkom første gang i 1935 og vakte stor opsigt ved at punktere den myte, som bl.a. Georg Brandes og Troels-Lund havde været med til at opbygge om Søren Kierkegaard som den idealistiske og verdensfjerne asket, der forsagede jordisk gods, på gammeltestamentlig vis undlod at tage renter etc. I stedet påvises ud fra omhyggelige studier af diverse regnskabsprotokoller, tinglysningspapirer og andre arkivalier, hvordan S.K. i virkeligheden havde en veludviklet forretningssans, tjente penge på sine værker og tog renter på normal vis, men forødede sin formue, der omregnet til vor tids købekraft, ville have svaret til ca. 3 1/2 million kr., gennem stort folkehold og en ødsel levevis. Den noget omstændelige og for mig at se ret uspændende bog er bortset fra korrektion af nogle trykfejl og et nyt forord ved Werner Svendsen samt et tillæg med opdatering af de anførte pengebeløb identisk med 1.udgaven, hvis ene forfatter Else Rammel (1901)også svarer til den her nævnte Else Thorkelin. Enkuriositet for 'komplette' samlinger af 'Kierkegaardiana'.

Læs hele vurderingen