Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Sørøverne flytter ind : med familien Søstærk i hovedrollerne


Beskrivelse


Billedbog. Mathilde bor i en lille kedelig by, men en dag flytter en sørøverfamilie ind. Det er vist kun Mathilde, der er begejstret for de nye naboer.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. feb. 2013

af

af

Maria Sjøblom

d. 7. feb. 2013

Skøn billedbog, som kan samle både piger, drenge og voksne omkring sig.

Den prisbelønnede, amerikanske illustrator og forfatter benævnes med rette som et af de helt store talenter inden for billedbogsgenren. En vild sørøverfamilie flytter til en lille by og bliver hurtigt ugleset af naboerne. Det er kun den cirka 7-årige Mathilde, der synes at hendes nye naboer er spændende. Først da familien flytter igen opdager beboerne, hvor fantastiske Familien Søstærk egentlig er. Teksten er mundret sat op på rim og flyder i højtlæsningen, som dog ofte vil blive afbrudt af både børn og voksnes udforskning af de fantastiske illustrationer, som rummer adskillige lag. En stor folde-ud-side midt i bogen giver den et flerdimensionalt udtryk, men selv omslaget indbyder til videre opdagelse. En lille fodfejl fra forlagets side med forkert titel på titelbladet, kan ikke slå skår i bogens fantastiske udtryk, som er præget af høj kvalitet hele vejen igennem.

Bibliotekerne har nærmest uanede mængder af billedbøger om sørøvere. Her bliver de dog levende, helstøbte personligheder mere end blot karikaturer, og historien er en vedkommende reminder om, at det ikke altid er dårligt, bare fordi nogen er anderledes end en selv.

En helt igennem fantastisk bog både med hensyn til illustrationer, historie og tekst.



Informationer og udgaver