Bøger / skønlitteratur / roman

Søsteren


Beskrivelse


Om to ældre søskende der genforenes efter flere årtiers adskillelse. Handlingen udspiller sig da den yngste søster vender tilbage til barndomshjemmet. Dette er anledning til at mindes fortiden, som er præget af hemmeligheder, kærlighed og pludselig død.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. maj 2010

af

af

Katja Larsen

d. 17. maj 2010

En bog til læsere af en lidt dyster, men også smuk og fængende roman.

Søsteren er Poppy Adams' debutbog om to søskende der genforenes efter 4 årtier. 70-årige Ginny har levet hele sit liv i barndomshjemmet. Her har hun helliget sit liv til studiet af natsværmere, ligesom faderen gjorde. I voksenlivet lever Ginny som eneboer. Vivi, den yngste søster, flyttede til London som ganske ung og vælger først at kontakte sin søster mange år senere. Handlingen udspiller sig den weekend Vivi vender tilbage til barndomshjemmet. Dette giver Ginny anledning til at mindes fortiden; barndommen, moderens pludselige død, som måske ikke er helt naturlig, samt Vivis barnløse ægteskab og deraf følgende ret overraskende bøn til Ginny. Uden at afsløre for meget her, så bliver gensynet mellem de to søskende meget skæbnesvangert. Søsteren er en dyster roman, men der er samtidig en lethed i både tone og sprog, der gør at den læses hurtigt.

Søsteren kan i stil sammenlignes med Den lukkede bog, men også Dinosaurens fjer pga. det naturvidenskabelige baggrundstema, her natsværmere, som virker overbevisende.

Søsteren er en stille, lidt dyster roman om to ældre søskende der genforenes efter flere årtiers adskillelse. Sprog og stil gør, at denne bog vil have bred appel blandt lånerne.


litteratursiden.dk

d. 1. juli 2010

af

af

Helle Søderberg

d. 1. juli 2010

Sær og fascinerende roman om en engelsk familie fortalt af datteren - fuld af fortielser og fortrængninger og med mere end ét diskutabelt dødsfald. På herresædet Bulburrow Court i Dorset bor 70-årige ...