Bøger / skønlitteratur til børn

Søvnig og lysvågen


Beskrivelse


Billedbog. Alle sovedyrene er lagt i seng, men så skal den ene tisse og den anden have noget vand. Hvor går de hen og hvorfor kommer de ikke tilbage i seng?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. jan. 2018

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 16. jan. 2018

Vil den to-årige ikke sove? Så læs denne søde billedbog om en hel masse sovedyr, som heller ikke vil. Godnatlæsning for småfolk mellem 1 1/2 og 3 år.

Det begynder egentlig så godt med, at alle sovedyrene ligger pænt på række i sengen parate til at slumre ind. Men så skal søløven tisse, krokodillen har ikke børstet tænder, og pelikanen er blevet tørstig. En efter en siver de ud og kommer ikke tilbage. De er nemlig gået ind til det lille barn, som ejer dem, og først da en eller anden slår en prut, får drengen sin seng for sig selv. Bogen er oprindelig tysk, og forfatteren har tidligere udgivet fire billedbøger på dansk.

Det er en sød billedbog, hvis enkle og genkendelige handling nok skal vække begejstring hos små hårdnakkede søvnfornægtere. Bogen er trykt på kraftigt og solidt pap, som kan holde til mange fedtede fingre, og illustrationerne er søde, enkle og med indbygget charme i dyrenes ansigtsudtryk. Især er jeg forelsket i det lille pindsvin.

Der er mange pege- og billedbøger om den vanskelige kunst at komme i seng og blive der, og som denne er flere bygget op med gentagelser, som kommer til at virke søvndyssende. I Sov godt, Snif!Alle gaber er det dog barnet, som har en masse svinkeærinder, mens Alle gaber også er for de yngste og handler om sovedyrenes ritualerDer er mange pege- og billedbøger om den vanskelige kunst at komme i seng og blive der, og som denne er flere bygget op med gentagelser, som kommer til at virke søvndyssende. I Sov godt, Snif! er det dog barnet, som har en masse svinkeærinder, mens også er for de yngste og handler om sovedyrenes ritualer.



Informationer og udgaver