I anledningen af Steven Sonderberghs genfilmatisering genudsendes denne science fiction-klassiker fra 1961 i samme, men gennemgåede oversættelse. Adskillige lysår borte - 16 måneders rejse væk - er en af videnskabens største udfordringer, planeten Solaris, der delvist er dækket af en havlignende substans, der viser mange tegn på bevidsthed, men som det ikke er lykkedes at komme i kommunikation med. Efter årtiers forskning er det Kris Kelvins tur til at gøre tjeneste på forskningsrumskibet, der er stationeret over Polaris hav. Af den besætning, han møder, har den ene begået selvmord og de to andre opfører sig mildest talt underligt. Første morgen han vågner, har han selskab af Harey, hans tidligere kæreste, der begik selvmord 9 år tidligere. Det viser sig, at havet på en eller anden måde trænger ind i besætningens bevidsthed og genskaber fortrængte minder. Kris og Harey ender med at forelske sig igen - og det er ikke uproblematisk. Selv med godt 40 år på bagen er det stadig en fascinerende historie, der kun glimtvis (fx fjernskrivere) virker bedaget Der er masser af teknik og gennemgang af Polaris-forskningens forskellige skoler, men centralt står stadig de store etiske spørgsmål, koncentreret i den nye films undertitel: Hvor langt vil du gå for en ny chance?.